Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 05. juni 2024
ISBN: 9788757455182
- Side 351 -
...opmærksomhed i praksis. Således vedrører de fleste domme, der tager stilling til loves forenelighed med grundloven, netop denne bestemmelse, ligesom bestemmelsen også har stor betydning i det lovforberedende arbejde, hvor det ofte er relevant at vurdere, hvorledes påtænkt lovgivning, der griber ind i borgernes ejendomsret, forholder sig til bestemmelsen.
(...)
Grundlovens § 73 har følgende ordlyd:
(...)
...omfattes af grundlovens § 73 – hvornår der foreligger ekspropriation – dels hvilke betingelser et sådant indgreb i givet fald skal opfylde. Stk. 2 vedrører et folketingsmindretals adgang til at kræve udsættelse af stadfæstelsen af et vedtaget lovforslag omfattet af stk. 1. Og stk. 3 vedrører domstolsprøvelse af administrative ekspropriationsafgørelser.
- Side 352 -
...umiddelbart foranstående bestemmelser i grundlovens § 71 om frihedsberøvelse og grundlovens § 72 om boligens og privatlivets beskyttelse tager grundlovens § 73 sigte på at opstille et værn i forbindelse med visse statslige indgreb i borgernes privatsfære. Mere præcist yder bestemmelsen beskyttelse i forbindelse med visse indgreb i borgernes ejendomsret.
(...)
...ejendomsretten – kan føres tilbage til den franske menneskerettighedserklæring fra 1789. I erklæringens artikel 17 siges således, at da ejendomsretten er en ukrænkelig og hellig ret, kan den ikke berøves nogen, undtagen når statens trang, der lovligen må bevises, øjensynligt fordrer det, og da kun efter billig skadesløsholdelse, der må gå forud for afståelsen.
(...)
...programerklæring uden noget selvstændigt indhold – som et sprogligt ekko af den højstemte proklamation af ejendomsrettens ukrænkelighed og hellighed i den franske menneskerettighedserklærings artikel 17. Anderledes dog Alf Ross 1980 s. 239 og 680 samt Krunke 2010 s. 211 ff., men hertil Grundlovskommentaren 2015 s. 450 f. og Michael Hansen Jensen 2012 s. 135.
(...)
...73, stk. 1, 2. og 3. pkt. Af disse bestemmelser følger, at indgreb, der har karakter af afståelse af en beskyttet ejers ejendom – sædvanligvis betegnet som ekspropriation – kun kan gennemføres på visse betingelser. Således kan ekspropriative indgreb kun ske ifølge lov, hvor det kræves af almenvellet og mod fuldstændig erstatning til den ramte ejer.
(...)
...afståelse af ejendom i forhold til en beskyttet ejer, er det derimod ikke omfattet af grundlovens § 73 og skal derfor ikke opfylde de betingelser, der er foreskrevet i bestemmelsen. Indgrebet kan derfor gennemføres uden erstatning, selv om det måtte påføre de ramte et økonomisk tab. Det følger dog af det i legalitetsprincippet indeholdte hjemmels-
(...)
- Side 353 -
...tilfældigvis kommer til at bære særlige (økonomiske) byrder ved foranstaltninger, som gennemføres i helhedens interesse. Beskyttelsen kan ses som en tilslutning til de da fremherskende ideer om den samfundsmæssige interesse i at sikre borgerne tryghed i deres ejendomsforhold ved at yde beskyttelse mod vilkårlig – erstatningsfri – statslig ejendomsberøvelse.
(...)
...afholdt nyvalg. Og ved 1953-grundloven blev beskyttelsen styrket yderligere ved indsættelsen af bestemmelsen i grundlovens § 73, stk. 3, om, at domstolene kan efterprøve ethvert spørgsmål om en administrativ ekspropriationsbeslutnings lovlighed og erstatningens størrelse. Disse bestemmelser behandles nærmere nedenfor i afsnit 4, henholdsvis afsnit 5.
- Side 354 -
...indgrebet skal være krævet af almenvellet og ske ifølge lov mod fuld erstatning – skal tre krav være opfyldt. For det første skal indgrebet være rettet mod ejendom. For det andet skal indgrebet i ejendom have karakter af en afståelse – og ikke blot en erstatningsfri regulering. Og for det tredje skal ejendomsindgrebet være rettet mod en beskyttet ejer.
...gode kan være ekspropriation. Ekspropriation foreligger dog kun, hvis indgrebet i det pågældende ejendomsgode tillige udgør en afståelse, jf. nedenfor afsnit 2.2, og foretages i forhold til en beskyttet ejer, jf. nedenfor afsnit 2.3. Hvis det pågældende gode derimod ikke er ejendom, falder indgreb i godet allerede derfor uden for grundlovens § 73.
(...)
...håndskrifter måtte anses for beskyttet efter grundlovens § 73, og U 1991.370 (Constantin Hansen-maleriet), hvor Østre Landsret fastslog, at en ejer af et lærred med et maleri ophængt på en væg i en etageejendom havde krav på erstatning efter grundlovens § 73 for en bygningsfredning, der indebar, at ejeren ikke længere kunne fjerne lærredet med maleriet.
(...)
- Side 355 -
...(Lægehonorar-sagen), hvor Østre Landsret udtalte, at den ved landsoverenskomsten om almen lægegerning hjemlede og allerede ikrafttrådte honorarstigning for den periode, i hvilken overenskomsten ikke ved opsigelse kunne bringes til ophør, måtte anses for et formuegode omfattet af beskyttelsen efter grundlovens § 73. Om næringsrettigheder se i øvrigt nedenfor.
(...)
Det er endvidere nærliggende at antage, at også rettigheder, der hviler på naboretligt grundlag, nyder beskyttelse efter grundlovens § 73. Det kan ikke have betydning, at naboretten hviler på uskreven ret.
(...)
...formuegode, for hvis bortfald som følge af ekspropriation lejeren har krav på erstatning i medfør af grundlovens § 73. Om beskyttelsen af ministerpension (og tjenestemandspension) se Michael Hansen Jensen 1995. Rettigheder kan også følge af en tilladelse i henhold til lov eller anordning. Som eksempel herpå kan nævnes næringsrettigheder, jf. bl.a.
(...)
- Side 356 -
U 1981.394 H (Mælkekoncessions-dommen), der lagde til grund, at en tilladelse til et mejeri til eneforhandling af mælk i et bestemt område var en beskyttet ret efter grundlovens § 73.
(...)
...sammenligning må nævnes U 1982.109/4 H (Fiskeformalings-sagen), hvor Højesteret til støtte for, at et forbud mod formaling af fisk på det åbne hav ikke indebar ekspropriation i forhold til et berørt rederi, bl.a. fremhævede, at rederiets virksomhed med formaling af fisk ombord på et specialindrettet fartøj blev udøvet uden særlig dansk næringsadkomst.
(...)
...øvrigt i lovgivningen er tilsikret en ret til pensionsydelsen, eksempelvis en lovbestemt ordning om udstedelse af et pensionsbevis, der giver personer, der udsætter en given pension, en ret til at modtage pågældende pension i en vis periode ved senere pensionering. Har borgerne derimod bidraget særskilt til en i overvejende grad social ordning, er
(...)
- Side 357 -
...U 1993.321/3 H (Esbjerg Seminarium-sagen), hvor Højesteret fandt, at et privat seminariums adgang til at drive virksomhed med uddannelse af lærere efter de regler, der gælder for godkendte privatseminarier, herunder med hensyn til statens afholdelse af alle driftsudgifter, ikke kunne anses for en rettighed, der var beskyttet efter grundlovens § 73.
(...)
Sammenfattende kan det siges, at ejendomsbegrebet i grundlovens § 73 er ganske bredt. Begrebet kan generelt – men samtidig lidt forenklet – siges at omfatte enhver i lovgivningen anerkendt ret for den berettigede til at udnytte et givet gode.
Det følger ikke af grundlovens § 73, at alle indgreb i en ejers ejendom skal betragtes som ekspropriation. Det er kun de indgreb i en ejers ejendom, der har karakter af en afståelse, der omfattes af bestemmelsen.
- Side 358 -
...afståelse efter grundlovens § 73, hvis en fast ejendom skal overføres til det offentlige til brug for anlæg af en ny vej eller et andet offentligt anlæg. Det er således klart, at man på Den Grundlovgivende Rigsforsamling anså et sådant indgreb for omfattet af grundlovens ekspropriationsbestemmelse. Man er her i den klassiske ekspropriationssituation.
...bestemmelsen i grundlovens § 73, stk. 1, mere generelt beskrives som en beskyttelse mod, at den enkelte borger tilfældigvis kommer til at bære særlige økonomiske byrder ved foranstaltninger, som gennemføres i helhedens interesse. Der kan ikke herske tvivl om, at dette beskyttelseshensyn også kan være relevant uden for den klassiske ekspropriationssituation.
(...)
...almindeligt antaget, at der også uden for den klassiske ekspropriationssituation kan foreligge en afståelse af ejendom. Den nærmere afgrænsning af afståelsesbegrebet har dog undertiden voldt vanskelighed, hvilket har sammenhæng med, at beskyttelsesformålet i grundlovens § 73 ikke giver anvisning på en klar afgrænsning uden for den klassiske ekspropriation.
(...)
- Side 359 -
ringen, nemlig overførelseskriteriet, kriteriet generelt-konkret, intensitetskriteriet og et causa-kriterium. De forskellige kriterier kan ses som mere eller mindre bevidste forsøg på at operationalisere beskyttelseshensynet bag grundlovens § 73. Den nedenfor foretagne beskrivelse tager udgangspunkt i retspraksis.
(...)
- Side 362 -
...partier aftalte herefter at yde fuldstændig erstatning til alle berørte minkavlere (og minkafhængige følgeerhverv), uanset om pågældende minkbesætninger var smittet eller ej og uanset om der forelå ekspropriation eller ej, hvilket efterfølgende blev udmøntet med loven (jf. nu lovbekendtgørelse nr. 10 af 6. januar 2022) og regler fastsat i henhold hertil.
- Side 364 -
...73. I vurderingen af, om et indgreb påfører ejere sådanne særlige byrder på helhedens vegne, så der foreligger afståelse, må det indgå med betydelig vægt, om det er sagligt og rimeligt, at netop den berørte gruppe af ejere eller enkelte blandt disse påføres vedkommende byrder. Der er til denne vurdering knyttet et ikke ubetydeligt element af skøn.
(...)
- Side 366 -
...udgjorde afståelse efter grundlovens § 73. Men flertallets domsformulering tyder på, at man var noget i tvivl. Således anførte flertallet, at der »ikke med den sikkerhed, som må kræves i en sag som den foreliggende« var grundlag for at fastslå, at lovgivningsmagten ved den omhandlede ændring af lov om almene boliger havde tilsidesat grundlovens § 73.
- Side 368 -
...være rettet mod en beskyttet ejer, har traditionelt ikke tiltrukket sig den store opmærksomhed, idet man uden videre har taget udgangspunkt i, at grundlovens § 73 beskytter alle, der i retsordenen tillægges evne til at være indehaver af rettigheder. »Ingen« i grundlovens § 73, stk. 1, 2. pkt., antages altså – modsætningsvis – at betyde alle ejere.
(...)
Grundlovens § 73 antages således ikke blot at beskytte fysiske personer, men også alle typer af juridiske personer, som er etableret (eller overtaget) af private – selskaber, foreninger, selvejende institutioner mv.
(...)
- Side 369 -
...boligorganisation og tilhørende afdelinger udgør en særlig juridisk konstruktion, at organisationen er underlagt intensiv offentlig regulering og modtager betydelig støtte, og at overførelsen ikke tilstrækkeligt væsentligt greb ind i boligorganisationens grundlag for og adgang til at virke for sit lovbestemte formål, jf. nærmere omtalen ovenfor afsnit 2.2.
(...)
...(eller fuldt ud overtaget) af det offentlige – eksempelvis statslige selskaber og ved lov oprettede selvejende institutioner – er beskyttet. Således anses kommuner og andre juridiske personer etableret af det offentlige for at være beskyttet mod statslig ekspropriation, ligesom staten anses for at være beskyttet mod eksempelvis kommunal ekspropriation.
(...)
- Side 370 -
...privat selvejende institution over for indgreb fra statsmagtens (lovgiverens) side i form af nedlæggelse eller omorganisering. Herefter kom Højesteret frem til, at omdannelsen og den tvungne indbetaling til statskassen ikke var et ekspropriativt indgreb i forhold til havnen – hvad det utvivlsomt ville have været, hvis havnen havde været privatejet.
(...)
...tabsspredningstanke, der ligger til grund for grundlovens § 73, er relevant. Det er endvidere gjort gældende, at det er tvivlsomt, om kommuner og juridiske personer etableret af kommuner omfattes af beskyttelsesformålet – bl.a. med henvisning til, at kommuner er oprettet af statsmagten med henblik på varetagelse af statslige interesser. For en beskyttelse af kom-
- Side 371 -
Det fremgår af grundlovens § 73, stk. 1, 2. og 3. pkt., at tre betingelser skal være opfyldt, for at et indgreb i en ejers ejendom, der har karakter af ekspropriation, er i overensstemmelse med grundloven. Ekspropriationen skal være krævet af almenvellet, den skal ske ifølge lov, og der skal ydes fuld erstatning til den berørte ejer.
I grundlovens § 73, stk. 1, 2. pkt., siges det, at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor »almenvellet kræver det«.
(...)
- Side 372 -
...hensynet til almenvellet kræver det, kan Sikkerhedsstyrelsen tillade ekspropriation til elektriske anlæg for produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk energi«, jf. herved også U 1967.234. Der er i denne situation ikke tale om en prøvelse af lovgivningsmagtens vurdering, men af forvaltningens konkrete ekspropriation efter loven.
(...)
...en lagtingslov om byplaner og byggevedtægter foretaget ekspropriation af en privat vej udelukkende var begrundet i hensynet til en privat virksomheds interesser og derfor ikke opfyldte almenvelkravet i grundlovens § 73. Landsretten og Højesteret fandt imidlertid, at ekspropriationen var sket til varetagelse af generelle, almene byplanmæssige hensyn.
(...)
...proportionalitetskravet har først og fremmest betydning i forbindelse med domstolsprøvelse af forvaltningens konkrete ekspropriationsafgørelser efter skønsprægede lovbestemmelser, jf. herved eksempelvis U 2000.577/1 H, U 2002.2281, U 2006.330 H og U 2017.3032, men det er anført, at det ikke er udelukket, at proportionalitetsbetragtninger også inddrages i forbindelse med
(...)
- Side 373 -
...mod fuldstændig erstatning. Mindretallet forudsatte således, at loven var uvirksom som følge af, at flertallet bag loven måtte antages at have svævet i en retsvildfarelse om lovens ekspropriative karakter og derfor ikke havde anledning til at vurdere almenvelkravet eller kravet om fuld erstatning (jf. nærmere Michael Hansen Jensen 2008 s. 214 ff.).
...legalitetsprincippets krav om hjemmel, at indgreb i borgernes rettigheder som det klare udgangspunkt kræver hjemmel i lov – jo mere intensivt et indgreb er, jo klarere skal hjemlen være. Man kan derfor spørge, hvilken selvstændig betydning det har, når det i grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt., kræves, at ekspropriation kun kan finde sted ifølge lov.
- Side 377 -
...det omfang, ulemperne overstiger denne grænse, skal der ydes erstatning for tabet herved«. Højesteret tilføjede i sidstnævnte dom, at en ligestilling mellem ejendomme, der er eksproprieret fra, og andre ejendomme ikke er i strid med grundlovens § 73 om fuldstændig erstatning. Fra senere praksis kan bl.a. henvises til U 2005.1551 H og U 2009.2680 H.
(...)
...omhandlede lov, der ikke indeholdt en erstatningsbestemmelse, indebar ekspropriation i forhold til rederiet, hvorefter retten tilkendte rederiet en erstatning på 200.000 kr. Endvidere kan henvises til ovenfor omtalte MAD 2018.202 (Lille Vildmose-sagen), hvor Vestre Landsret tilkendte et selskab erstatning på 40 mio. kr. direkte i medfør af grundlovens § 73.
Bestemmelsen i grundlovens § 73, stk. 2, om, at en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage (hverdage) fra den endelige
(...)
- Side 378 -
...udsættelse efter grundlovens § 73, stk. 2, være underskrevet af de begærende medlemmer og fremsendes til Folketingets formand, der orienterer Folketinget og videresender begæringen til statsministeren. Det er herefter op til statsministeren at tage stilling til, om begæringen skal imødekommes eller afvises, jf. om nyere praksis Germer 2012 s. 317 ff.
(...)
...hvilket ikke behøver at ske straks efter nyvalg, kan lovforslaget godt ændres, men det må antages, at hvis lovforslagets ekspropriationsbestemmelser skærpes, skal proceduren efter § 73, stk. 2, indledes på ny, hvis en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for tre søgnedage (hverdage) fra den endelige vedtagelse af det skærpede lovforslag kræver det.
(...)
...tilsidesættelse af forskriften må antages at medføre lovens ugyldighed. I U 1967.22 H (Første håndskriftsag) fastslog Højesteret, at loven om overførelse af håndskrifter og kapital tilhørende Den Arnamagnæanske Stiftelse til Islands Universitet var ekspropriation, hvorfor gyldigheden af loven afhang af, om betingelserne i grundlovens § 73 var opfyldt. Højesteret
(...)
- Side 379 -
...i medfør af grundlovens § 73, stk. 2, krævede stadfæstelsen af loven om privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring udsat, havde fornøden retlig interesse i at få efterprøvet, om loven var en ekspropriationslov og ugyldig som følge af tilsidesættelsen af mindretalsbeskyttelsen efter grundlovens § 73, stk. 2, jf. herom kapitel 14, afsnit 5.5.
...og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene, og at prøvelsen af sidstnævnte spørgsmål kan henlægges til særlige domstole, blev indsat i forbindelse med grundlovsrevisionen i 1953. Indsættelsen stod i forbindelse med Landstingets afskaffelse og skete efter ønske fra Venstre og Det Konservative Folkeparti, jf. Poul Andersen 1954 s. 789 f.
(...)
...af »ekspropriationsaktens lovlighed«, er taget stilling til spørgsmålet om domstolenes adgang til at prøve loves forenelighed med grundloven« (jf. Forfatningskommissionens betænkning 1953 s. 40). Bestemmelsen har altså alene karakter af en udbygning af den domstolsprøvelse af forvaltningens afgørelser, der finder sted i medfør af grundlovens § 63.
(...)
- Side 380 -
...afståede skal vurderes som ren landbrugsjord eller som jord, der kan forventes anvendt til bebyggelse), men ikke forvaltningsmyndighedernes erstatningsudmåling (eksempelvis værdien af afstået landbrugsjord). Indsættelsen af grundlovens § 73, stk. 3, betyder, at domstolene også skal efterprøve forvaltningsmyndighedernes konkrete erstatningsudmåling.
(...)
En nærmere gennemgang af et udvalg af domme, hvor der sker prøvelse efter grundlovens § 73, stk. 3, af administrative ekspropriationsafgørelser, foretages hos Germer 2012 s. 321 ff.
- Side 381 -
Michael Hansen Jensen: Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens § 73, 2006.