Forfattere: Søren H. Mørup
Udgivelsesdato: 01. januar 2005
ISBN: 9788757413472
- Side 77 -
...næppe som udgangspunkt havde domstolenes sympati. Se videre note 12. Peter Germer, Statsforfatningsret, s. 117 ff., tager ikke klart stilling til, i hvilket omfang der kan lovgives med tilbagevirkende kraft i materiel forstand, men må vel betegnes som forbeholden over for de synspunkter, der er fremsat af Poul Andersen, Knud Berlin og Bernhard Gomard.
(...)
- Side 81 -
...Ross, Dansk statsforfatningsret, 3. udg., s. 640 ff., Peter Germer, Statsforfatningsret, s. 238 ff. Grundlovens regel suppleres af art. 1 i den første tillægsprotokol til EMRK. Også bortset fra spørgsmålet om bestemmelsens betydning som værn mod lovgivning med tilbagevirkende kraft, er bestemmelsen udtryk for forventningsbeskyttelse på grundlovsniveau.
(...)
- Side 82 -
...Dansk Forvaltningsret, s. 154 ff., tager derimod udgangspunkt i en betragtning om, at tjenestemanden i en vis forstand har erhvervet ret til pensionen, da den til dels er vederlag for udført arbejde, men han erkender, at retten til pension også skyldes andre årsager, såsom forsikrings- og forsørgelseshensyn, og at den tjener som værn mod forflyttelse.
(...)
- Side 83 -
...eksistensen af disse rettigheder, når og hvis man får behov for at udnytte disse«.2929. Jf. Kirsten Ketscher, Socialret, s. 263. Herfra mener hun at kunne slutte, at grundlovens § 73 omfatter »sådanne sociale ordninger, som borgerne efter almindelige vurderinger har kunnet have berettigede forventninger til, og derfor med rimelighed har indrettet sig på«.
(...)
...sagen drejer om § 97 (og ikke § 105). I NRt. 1996.1440 H, der angik invalidepension, var førstevoterende af samme opfattelse som førstevoterende i NRt. 1996.1415 H om den (manglende) selvstændige betydning af § 105. Dommenes argumentationsværdi i relation til fortolkningen af den danske grundlovs § 73 er derfor efter min opfattelse meget beskeden.
(...)
- Side 84 -
...i hvert fald på grænsen for, hvor langt domstolene bør gå uden sikre holdepunkter i grundloven, jf. herved kap. 2. Man kan måske beskrive retstilstanden således, at der i hvert fald må forventes at tilkomme lovgivningsmagten en relativt vid margin for vurderingen af, om der foreligger berettigede forventninger, og hvad konsekvensen heraf skal være
(...)
- Side 85 -
...forhold til den enkelte« (der gives ikke kun udtryk for mere traditionelle intensitetsbetragtninger eller sondringen mellem konkrete og generelle indgreb, idet indrettelseshensynet fremhæves), s. 268, »den lange optjeningstid«, og, s. 269, om varsel. Især de sidste betragtninger ligger tæt på tankerne om et almindeligt princip om forventningsbeskyttelse.
- Side 122 -
...begge situationer er der tale om forventningsbeskyttelse, men i den første situation følger reglen om ikke af beskyttelsen af ejendomsretten i grundlovens § 73, så dog af beslægtede tanker, selvom beskyttelsen med nutidens øjne forekommer vidtgående. Endnu mere vidtgående er det imidlertid, når forventninger i tillid til en plan tillægges beskyttelse.
(...)
- Side 125 -
Når der er tale om ekspropriation, skal der ydes fuldstændig erstatning, jf. grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt. Der er nærliggende – i hvert fald i dag – at anlægge en målestok svarende til begrebet værdien i handel og vandel, i hvert fald som et udgangspunkt.126126. Jf. Peter Germer, Statsforfatningsret, s. 254.
(...)
- Side 126 -
...også eksempler på det modsatte. Jens Garde og Michael Hansen Jensen i Festskrift om menneskerettigheder til Carl Aage Nørgaard, s. 125 f., nævner således, at man ved lov nr. 256 af 6. juni 1985 fastsatte en bestemmelse om erstatning, på trods af, at lovgivningsmagten var klar over, at det var tvivlsomt, om reglen var forenelig med grundlovens § 73.
(...)
- Side 129 -
...tilsvarende diskussion om foreneligheden af det såkaldte »forventningsprincip« på skatterettens område med det af Jan Pedersen hævdede »obligatoriske princip«, der så vidt ses stort set svarer til hjemmelskravet, jf. kap. 18.2. Noget andet er, at legalitetshensyn taler for annullation af ulovlige afgørelser, jf. kap. 7.6. Sammenligner man domme med forvalt-