Forfattere: Hanne Mølbeck og Jens Flensborg
Udgivelsesdato: 05. oktober 2007
ISBN: 9788757413656
- Side 21 -
...gennemføre ekspropriationen, hvis betingelserne i grundlovens § 73 er opfyldt. Dertil kommer den særlige ekspropriationsprocedure, der skal følges, jf. kap. 18 og 19. Fører en konkret vurdering af indgrebet derimod til, at der ikke er tale om ekspropriation, kaldes indgrebet erstatningsfri regulering, fordi der ikke er nogen erstatningspligt i medfør af
(...)
- Side 22 -
grundlovens § 73, stk. 1.44. H. Zahle: Dansk Forfatningsret, bind III, 3. udg., 2003, s. 183. Ekspropriationsproceduren skal naturligvis heller ikke følges.
...Germer: Statsforfatningsret, 3. udg., 2001, s. 238. Kerneområdet for grundlovens § 73 er ejendomsretten til fast ejendom, men løsøre er også omfattet af grundlovens beskyttelse. Det er imidlertid sjældent nødvendigt at erhverve løsøre ved ekspropriation, da langt det meste løsøre kan erhverves i fri handel, eftersom der ofte er tale om genusydelser.
(...)
I U 1967.22 H fastslog Højesteret, at Den Arnamagnæanske Stiftelses rettigheder til de islandske håndskrifter var beskyttet af grundlovens § 73. Se også U 1991.370 Ø om et vægmaleri.
(...)
...grundlovens § 73, herunder leje-, servitut- og panterettigheder. Hvis en kommune totaleksproprierer en fast ejendom, er det både ejeren, lejeren og den, der fx har en ret til at færdes på ejendommen, der er beskyttet af grundlovens § 73 og kan have krav på erstatning. Panthaveren er ligeledes beskyttet og har krav på erstatning umiddelbart af eksproprianten.
(...)
- Side 23 -
...smukke udsigt, har ejeren ikke krav på erstatning efter grundlovens § 73, men kan dog i det sidstnævnte tilfælde have krav på erstatning efter naboretlige regler, hvis generne overstiger den naboretlige tålegrænse, jf. kap. 9.77. A. Ross: Dansk Statsforfatningsret, bind II, 3. udg., 1983, s. 650. M. Sørensen: Statsforfatningsret, 2. udg., 1973, s. 402.
(...)
...eksistens og virke.1010. A. Ross: Dansk Statsforfatningsret, bind II, 3. udg., 1983, s. 640. Dette harmonerer med, at den centrale beskyttelse, som følger af grundlovens § 73, er erstatningskravet – en økonomisk kompensation som den adækvate modydelse for en økonomisk afståelse.1111. H. Zahle: Dansk Forfatningsret, bind III, 3. udg., 2003, s. 190.
- Side 25 -
Hvis det kan konstateres, at indgrebet rammer en beskyttet rettighed, skal det dernæst vurderes, om rettighedshaveren også er beskyttet af grundlovens § 73. Ifølge grundlovens § 73 kan ingen tilpligtes at afstå sin ejendom, og det er
(...)
- Side 26 -
...udenfor den grundlovsmæssige beskyttelse af ejendomsretten. Om ejeren er dansk eller udlænding, om han bor eller opholder sig her eller i udlandet, om han er rig eller fattig, gør ingen forskel. Det er ligeledes uden betydning, om ejeren er en enkeltperson, et selskab eller en stiftelse (...).«1818. P. Andersen: Dansk Statsforfatningsret, 1954, s. 728.
(...)
...73. Hvis en statslig myndighed eksproprierer en kommunalt ejet ejendom til brug for et statsligt anlægsprojekt, har kommunen krav på fuldstændig erstatning, ligesom ekspropriationen kun kan gennemføres, hvis almenvellet kræver det og med hjemmel i lov. En kommune kan ligeledes ekspropriere fra staten, hvis betingelserne i grundlovens § 73 er opfyldt.
(...)
...de såkaldte særlige forvaltningssubjekter som fx Danmarks Nationalbank en særlig retsstilling. Danmarks Nationalbank er beskyttet af grundlovens § 73, hvis Nationalbankens faste ejendom inddrages med henblik på gennemførelsen af et kommunalt eller statsligt anlægsprojekt, men Nationalbankens selvstændighed er derimod ikke beskyttet over for lovgiv-
(...)
- Side 27 -
...2005 og M. Hansen Jensen: Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens § 73, 2006, s. 128 ff. Tesen om, at den hidtidige antagelse om beskyttelse af offentlige juridiske personer skal forkastes, kan medføre en ændring af retsstillingen, således at offentlige juridiske personer fremover er dårligere stillet ved eventuelle ekspropriative indgreb.
- Side 29 -
...naturtyper var omfattet af grundlovens § 73.2626. Justitsministeriets notat af 10. august 1987 til Skov- og Naturstyrelsen er bilag 3 til Miljø- og Planlægningsudvalgets betænkning af 12. december 1991 om forslag til naturbeskyttelsesloven, FT 1991-1992, tillæg B, sp. 245ff. Justitsministeriet kom indledningsvis med følgende generelle bemærkninger:
(...)
...således tjener væsentlige samfundsmæssige interesser. På den baggrund må det efter Justitsministeriets opfattelse antages, at indgrebet har karakter af en generel, erstatningsfri regulering.« Justitsministeriets notat er et godt eksempel på, hvorledes det i praksis vurderes, om et indgreb er ekspropriation eller udtryk for erstatningsfri regulering.