- Side 217 -
...behandling og vedtagelse i et nyvalgt Folketing blev fulgt. Højesteret foretog således en prøvelse af, om tilblivelsesforskriften i grundlovens § 73, stk. 2, var tilsidesat, men der var ikke megen tvivl om, at der ikke forelå nogen overtrædelse af denne bestemmelse.732732. Jf. Jørgen Trolles kommentar i U 1967 B, s. 77-87, navnlig s. 83 og s. 85-86.
(...)
...Statsseminarium i dettes bygninger var ugyldig på grund af tilsidesættelse af tilblivelsesforskriften i grundlovens § 73, stk. 2.733733. Umiddelbart efter at lovforslaget var blevet vedtaget af Folketinget, havde 69 folketingsmedlemmer fremsat begæring om udsættelse af stadfæstelsen i henhold til grundlovens § 73, stk. 2. Se herom nærmere nedenfor s. 319.
(...)
I U 1993.413 blev der ifølge domsreferatet i Ugeskrift for Retsvæsen rejst spørgsmål om »manglende overholdelse af fristen i Grundlovens § 73, stk. 2«.734734. Se U 1993 A, s. 416, h. sp., næstsidste afsnit, sidste pkt., og s. 417, v. sp., 5. afsnit. Dette synspunkt fandt ingen tilslutning i Østre Landsrets dom. Det fremgår
(...)
- Side 218 -
...vedtaget ved tredje behandling i Folketinget fredag den 19. juni 1992 og blev stadfæstet onsdag den 24. juni 1992. Det er ingen steder i grundloven udtrykkeligt bestemt, at et lovforslag vedrørende ekspropriation ikke må stadfæstes inden udløbet af den i grundlovens § 73, stk. 2, nævnte frist af tre søgnedage fra lovforslagets endelige vedtagelse.
(...)
...stadfæstelsen af privatiseringsloven udsat, havde fornøden retlig interesse i at få efterprøvet, om loven var »en ekspropriationslov og ugyldig som følge af tilsidesættelse af mindretalsbeskyttelsen efter den nævnte grundlovsbestemmelse«, men Højesteret fandt, at der ikke forelå ekspropriation.736736. Dommen omtales nærmere nedenfor s. 297 og s. 320.
- Side 221 -
...loven for ugyldig.744744. Dommen omtales flere steder i det følgende. Se specielt s. 231, s. 290 og s. 294-295. Højesterets mindretal var af den opfattelse, at den ved loven bestemte ordning ikke var en af grundlovens § 73 omfattet afståelse, og ordningen fandtes derfor efter mindretallets opfattelse »gyldigt at være gennemført ved almindelig lov«.
(...)
...for private rederier mod søtransport af gods til og fra Grønland, var anlagt af aktieselskabet Greendane mod Ministeriet for Grønland. Det sagsøgende selskab blev stiftet i sommeren 1971 af en kreds af danske forretningsfolk, der drev erhvervsvirksomhed i Grønland. Formålet var i selskabets vedtægter angivet som handel en gros og agenturvirksomhed.
(...)
- Side 222 -
...har hindret sagsøgeren i at fortsætte sin rederivirksomhed, findes herefter at måtte anses for ekspropriativt indgreb overfor sagsøgeren, der som den eneste er ramt af forbudet. Det findes i den forbindelse uden betydning, at sagsøgeren på forhånd var advaret mod at påbegynde sin lovlige virksomhed, og at denne kun har været drevet i kortere tid.«
(...)
- Side 223 -
...Landsret, at lov nr. 504 af 24. juni 1992 om Københavns Havn ikke hjemlede ekspropriative indgreb. Der var tale om en overfladisk grundlovsprøvelse, og domsbegrundelsen var af tvivlsom kvalitet.747747. Se om dommen nærmere nedenfor s. 234 og s. 297. Se også Michael Hansen Jensen, Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens § 73, 2006, s. 102-103.
(...)
- Side 224 -
...overtaget af et aktieselskab, hvis aktier ejedes af staten. Højesteret tilføjede, at dette gjaldt, selv om et af formålene med denne omorganisering var at overføre en del af institutionens kapital til statskassen. Hvorfor dette måtte gælde, gav Højesteret ingen forklaring på.751751. Se i denne forbindelse de kritiske bemærkninger nedenfor s. 228-229.
(...)
...grundlovens § 73. Mindretallet var af den opfattelse, at en anvendelse af lovbestemmelsen indebar ekspropriation, men flertallet fandt, at der ikke med den sikkerhed, som måtte kræves i en sag som den foreliggende, var grundlag for at fastslå, at lovgivningsmagten havde tilsidesat grundlovens § 73.752752. Se omtalen af dommen nedenfor s. 229 og s. 305.
- Side 225 -
...tekst som betingelse for at tilsidesætte en lov som stridende mod grundlovens § 73«.755755. Se U 1987 B, s. 284. Han henviste samtidig til en afhandling om Højesterets forhold til regeringen, hvor Bent Christensen efter at have omtalt de fem højesteretsdomme i lensafløsningssagerne, grundbyrdeafløsningssagerne og fæsteafløsningssagen udtalte følgende:
(...)
- Side 226 -
...kollision mellem den siden 1849 uændrede tekst og »den økonomiske ordning i nutidens samfund«, idet der ikke var samme tungtvejende grunde til også at reducere bestemmelserne om andre grundrettigheder til vage og elastiske bestemmelser.760760. Se Bernhard Gomard, Et retspolitisk program for dommerskabt ret, i Højesteret 1661-1986, s. 45-64, specielt s. 60.
(...)
- Side 227 -
...frihedsrettigheder«. En fuldgod argumentation, der har bred komparativretlig dækning, kan f.eks. findes hos Torben Melchior i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, s. 219. Michael Hansen Jensen er bl.a. inspireret af den norske jurist Eivind Smith. I U 2011 B, s. 44 note 13, bemærker Torben Melchior, at Eivind Smiths opfattelse ikke følges af Norges Højesteret.
(...)
- Side 228 -
...overtaget af et aktieselskab, hvis ejer var staten, og Højesteret tilføjede uden nærmere begrundelse, at dette gjaldt, selv om et af formålene med denne omorganisering var at overføre en del af institutionens kapital til statskassen. Hvis man sammenligner med dommen i den anden håndskriftssag, hvor Højesteret frifandt Den Arnamagnæanske Stiftelse for
(...)
- Side 229 -
...højesteretsdommen vedrørende omdannelsen af Københavns Havn var udtryk for nogen indgående efterprøvelse af den omtvistede lovs forhold til grundlovens § 73. Der var snarere tale om følgagtighed over for lovgivningsmagten.775775. At højesteretsdommen vedrørende omdannelsen af Københavns Havn har været genstand for kritik, omtales nedenfor s. 291 note 22.
(...)
...foreliggende«,776776. Torben Melchior anfører lidt unøjagtigt, at ordene i flertallets begrundelse var »i et tilfælde som det foreliggende«. idet der heri ligger, at kravet om sikkerhed ikke nødvendigvis vil gælde i andre sager. Han tilføjer, at ordene kan ses som en anerkendelse af »det graduerede grundlovsværn«.777777. Se U 2011 B, s. 43-52, specielt s. 45.
(...)
- Side 230 -
Et særligt spørgsmål er, i hvilket omfang domstolene kan efterprøve, om en ekspropriationslov er i overensstemmelse med bestemmelsen i grundlovens § 73, stk. 1, 2. pkt., om, at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det.
(...)
- Side 231 -
...sammenligne med domstolenes prøvelse af administrative myndigheders skønsmæssige afgørelser, men det kan ikke i bred almindelighed siges, at der med begrebet tilbageholdenhed i grundlovsprøvelsen er tale om »et begrebs- og tankemæssigt lån« fra forvaltningsretten. Se Jens Peter Christensens urigtige formodning herom i Højesteret – 350 år, s. 249-250.
- Side 235 -
...efterprøvet, om loven var »en ekspropriationslov og ugyldig som følge af tilsidesættelse af mindretalsbeskyttelsen efter den nævnte grundlovsbestemmelse«. Appellanten havde endvidere som forsikringstager i Statsanstalten for Livsforsikring fornøden retlig interesse i at opnå en afgørelse af, om loven kunne begrunde et erstatningsansvar for Finansministeriet.
(...)
- Side 237 -
...Havns subsidiære påstand subsidiært påstået frifindelse, og ministeriet fik medhold i denne subsidiære påstand, idet resultatet af Højesterets syn på omorganiseringens forhold til grundlovens § 73 blev, at ingen af de påstande, der var nedlagt af Københavns Havn, kunne tages til følge. Se om dommen nærmere ovenfor s. 223-224 og nedenfor s. 291 note 22.