Forfattere: Peter Germer
Udgivelsesdato: 17. september 2012
ISBN: 9788757422658
- Side 285 -
...bestemmelsen som en institutsgaranti, vil den være uden praktisk betydning, idet man, hvis det kommer så vidt, at lovgivningsmagten vil afskaffe den private ejendomsret, vil stå over for politiske magthavere, som lader hånt om grundlovsbestemmelser. Bemærkninger af denne art hører ikke hjemme i videnskabelige fremstillinger af statsforfatningsretten.
(...)
Grundlovens § 73, stk. 1, 2. og 3. pkt., fastlægger ekspropriationsbetingelserne. Disse betingelser gennemgås nedenfor i afsnit V.
(...)
Grundlovens § 73, stk. 2, indeholder en mindretalsbeskyttelse, idet bestemmelsen giver en tredjedel af Folketingets medlemmer mulighed for at kræve stadfæstelsen af vedtagne ekspropriationslovforslag udsat. Bestemmelsen blev indsat i grundloven i 1915. Mindretalsbeskyttelsen i henhold til § 73, stk. 2, behandles nærmere nedenfor i afsnit VI.
(...)
Grundlovens § 73, stk. 3, indeholder bestemmelser om domstolsprøvelse af administrative ekspropriationsafgørelser. Disse bestemmelser blev indsat i grundloven i 1953. Spørgsmålet om domstolsprøvelse af administrative ekspropriationsafgørelser behandles nedenfor i afsnit VII.
- Side 286 -
...98-99. Udtrykket »ejendom« i grundlovens § 73 bør derfor ikke fortolkes indskrænkende. Behovet for at sikre lovgivningsmagten frihed til at foretage de nødvendige økonomiske og sociale reguleringer bør ikke tilgodeses ved en udhuling af rettighedsbegrebet, men ved en adækvat udformning af ekspropriationsbegrebet.961961. Se herom nedenfor afsnit IV.
(...)
...73. I U 1991.370 fastslog Østre Landsret, at ejeren af et lærred med et maleri af Constantin Hansen havde krav på erstatning i henhold til grundlovens § 73, fordi hans ejendomsret til lærredet reelt var blevet ophævet ved en bygningsfredning, der omfattede lærredet som en integreret del af en væg i en af de bygninger, der var omfattet af fredningen.
(...)
- Side 287 -
...lovgivningsmagten er ikke afskåret fra at give lejere særlige rettigheder ved ekspropriation.967967. Ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 om ændring af lov om leje og lov om individuel boligstøtte blev der gennemført en forbedring af lejeres retsstilling ved ekspropriation. Se om goodwillerstatning til en erhvervslejer efter lejelovens regler U 2003.804/2.
(...)
...Anderledes Ross II, s. 648. At den personlige arbejdskraft antages at være omfattet af ekspropriationsbeskyttelsen, udelukker ikke, at udskrivning af naturalpræstationer kan finde sted ud fra sådanne beskatningslignende synspunkter, at der ikke foreligger ekspropriation, jf. Poul Andersen, s. 732. For så vidt angår værnepligt henvises til grundlovens § 81.
(...)
...Max Sørensens synspunkter; se Ross II (3. udg.), s. 649 med note 26 og note 27. Ministerpensioner kan antages at være beskyttet efter grundlovens § 73 i samme omfang som tjenestemandspensioner – mutatis mutandis – men der er intet forfatningsretligt grundlag for at antage, at ministerpensioner skulle være bedre beskyttet end tjenestemandspensioner.
(...)
- Side 288 -
...dommere, anlagde en anden historisk betragtning end flertallet og udtalte på baggrund heraf bl.a., at det i mangel af særlige bestemmelser i skødet om den stedlige afgrænsning af jagtretten var mest nærliggende at forstå skødet således, at overdragelsen af jagtretten ikke var begrænset til jagten på selve Mandø, men også omfattede jagt på forstranden.
(...)
...medfører noget økonomisk tab for indehaveren, falder uden for grundlovens § 73. Han fremhæver, at der i sådanne tilfælde ikke opstår noget grundlovsmæssigt erstatningskrav, men indgrebet kan kun finde sted, når almenvellet kræver det og kun ifølge lov. Endvidere påpeger han, at også grundlovens § 73, stk. 2, kan blive af betydning i sådanne tilfælde.
(...)
...fastslog Højesteret, at Esbjerg Seminariums adgang til at drive virksomhed med uddannelse af lærere efter de regler, der gjaldt for godkendte privatseminarier, herunder med hensyn til statens afholdelse af alle driftsudgifter, ikke kunne anses for en rettighed, der nød beskyttelse efter grundlovens § 73. Sagsforløbet omtales nærmere nedenfor i afsnit VI.
- Side 289 -
...almindelige opfattelse i den forfatningsretlige litteratur gælder beskyttelsen ikke blot til fordel for enkeltpersoner, men også til fordel for juridiske personer af enhver art.976976. Jf. Poul Andersen, s. 728; Ross II, s. 653-654; Max Sørensen, s. 403-404. Anderledes Michael Hansen Jensen, Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens § 73, 2006.
(...)
...at stiftelsens bestyrelse udnævntes af det offentlige, måtte være uden betydning for ejendomsforholdet, og at det ligeledes i princippet måtte være uden betydning for stiftelsens selvstændige retssubjektivitet og beskyttelsesværdighed efter grundlovens § 73, at staten betalte det væsentligste af udgifterne ved dens drift.977977. Se U 1967 B, s. 82.
(...)
...institution over for indgreb fra lovgivningsmagtens side i form af nedlæggelse eller omorganisering. Se omtalen af dommen ovenfor s. 223-224, s. 228-229 og s. 237-238. Dommen kritiseres af Finn Reidar Jørgensen i Juristen, 2005, s. 54-60. Se også Steen Rønsholdt, Sagen om Københavns Havn – Et retssikkerhedsvakuum bestemt ved lov, Juristen, 2005, s. 136-140.
- Side 291 -
...for overførelseskriteriet, idet der tales om at »afstå« ejendom.986986. Jf. Poul Andersen, s. 735. Overførelseskriteriet dækker den klassiske ekspropriationssituation, hvor fast ejendom i privat eje tvangsmæssigt overføres til en offentlig myndighed til brug ved vejanlæg o.l.987987. Jf. Max Sørensen, s. 408. Se også Poul Andersen, s. 739 og s. 740.
(...)
...sin karakter af generel regulering, blot fordi det er muligt at angive antallet af adressater, eller hvilke retssubjekter der rammes af den pågældende retsforskrift.990990. Jf. herved U 1918.953 og 1918.957. Når der i forbindelse med kriteriet »generelt – konkret« tales om indgreb, der »rammer generelt«, ligger der heri, at personer, der rammes aty-
(...)
- Side 292 -
...strid med grundlovens § 73, når § 29 i loven om husdyrsygdomme giver mulighed for kun at yde delvis erstatning til ejere af besætninger, der nedslås, fordi de anses for at indebære en smittefare for omgivelserne.« Se yderligere til belysning af causa-kriteriet U 2000.743, U 2001.1057 og U 2006.1095. Sidstnævnte dom omtales nærmere nedenfor s. 302.
(...)
- Side 293 -
...på boliger og lokaler. Under hensyn hertil fandt landsretten, at den ved lejeloven iværksatte begrænsning af udlejernes dispositionsfrihed heller ikke efter den senest stedfundne økonomiske udvikling kunne anses som et ekspropriativt indgreb i ejendomsretten, der berettigede udlejerne til erstatning af det offentlige i henhold til grundlovens § 73.
(...)
...havde givet anledning til et kort forinden fremsat lovforslag om lejeforhøjelse – fandtes dernæst ikke at kunne medføre, at lovens fortsatte anvendelse kunne sidestilles med et af grundlovens § 73 omfattet indgreb i ejendomsretten. Da der heller ikke på andet grundlag kunne afsiges dom til fordel for udlejerne, stadfæstede Højesteret landsrettens dom.
(...)
...syntes mindretallet at mene, at der forelå en permutationssituation, og at ordningen kunne ses som »en del af en ved Islands adskillelse fra Danmark foranlediget art skifteopgørelse mellem Danmark og Island af det fælles bo af kulturværdier«,996996. Se U 1967 B, s. 84-85. men disse synspunkter fandt ingen tilslutning i flertallets domsbegrundelse.
(...)
- Side 296 -
...indebar en tvangsmæssig afståelse af den selvejende institution Københavns Havns ejendom. Højesteret statuerede, at ingen af de påstande, der var nedlagt af Københavns Havn A/S, kunne tages til følge. Noget sådant kunne politikere sige under lovforslagets behandling i Folketinget, men udtalelser af denne art hører ikke hjemme i en domsbegrundelse.
(...)
- Side 297 -
...på indvinderens øvrige – oprindeligt anmeldte – arealer«. Højesteret anlagde det sidstnævnte synspunkt. Søren H. Mørup, Ekspropriationserstatning og råstofforekomster, U 2011 B, s. 195-204, analyserer retspraksis vedrørende erstatning til ejere af råstofejendomme og kommenterer i den forbindelse bl.a. Højesterets domme i U 1997.157 og U 1999.1538.
(...)
- Side 298 -
...indgrebet var »begrundet i væsentlige natur- og miljømæssige interesser«, anførte dette som et blandt flere afgørende momenter. Se om dommen nærmere nedenfor s. 302-304. fandt landsretten, at der måtte gives Miljøministeriet medhold i, at den omtvistede bestemmelse var indsat i vandløbsloven som led i en erstatningsfri regulering af ejendomsretten.
(...)
- Side 300 -
...at være uforenelig med grundlovens § 73.10151015. Se om landsrettens domsbegrundelse også bemærkningerne ovenfor s. 287 note 11. De tre landsdommere, der deltog i pådømmelsen, viste ikke forståelse for, at domstolsprøvelsen her i landet er konkret, ikke abstrakt.10161016. Se om sondringen mellem abstrakt og konkret domstolsprøvelse ovenfor s. 215.
(...)
...erstatning i medfør af grundlovens § 73. Højesteret fremhævede, at det generelle lovbestemte forbud, der havde til formål at sikre drikkevandsinteresser, indebar en almindelig, miljømæssigt begrundet regulering. Det var imidlertid et spørgsmål, om virkningerne af afslaget kunne begrunde, at der var tale om et ekspropriativt indgreb over for den pågældende
(...)
- Side 301 -
...at forbuddet mod tilførsel af jord umiddelbart havde haft en række betydelige økonomiske virkninger for den pågældende ejer. kunne afslaget derfor ikke anses for at være et ekspropriativt indgreb. Der deltog ni højesteretsdommere i pådømmelsen, og højesteretsdommen var enstemmig.10191019. Dommen er kommenteret af Søren H. Mørup i U 2011 B, s. 200.
(...)
- Side 302 -
...hårdt, idet formålet med selskabets forpagtning af mosen udelukkende var at indvinde tørv, hvilket uvægerligt ville medføre en ændring af mosens tilstand. På denne baggrund fandt landsretten, at lovindgrebet i forhold til Pindstrup Mosebrug havde karakter af ekspropriation, og at der derfor skulle ydes erstatning i overensstemmelse med grundlovens § 73.
(...)
- Side 303 -
at lovindgrebet i forhold til Pindstrup Mosebrug havde karakter af ekspropriation, og at selskabet derfor har krav på erstatning efter grundlovens § 73.«
(...)
...indvindingsretten i Draved Mose, og som i øvrigt havde adgang til indvinding af betydelige mængder af tørv her i landet, var blevet ramt særlig hårdt. På denne baggrund fandt flertallet, at der ikke var grundlag for at yde Pindstrup Mosebrug beskyttelse i henhold til grundlovens § 73.10221022. Dommen er kommenteret af Søren H. Mørup i U 2011 B, s. 200-201.
(...)
...jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver med et lønloft som angivet i § 13, stk. 2, i den dagældende lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik, og at der efter aftalens lovmæssige baggrund ikke var grundlag for at tilsidesætte den i medfør af aftalelovens § 33 og § 36. Højesteret tilføjede, at det, der i øvrigt var anført, ikke kunne føre til et andet resultat.
(...)
- Side 304 -
...socialministeren om tilladelse til at sælge almene boliger. Bestemmelser om »ensidige« beslutninger om salg er fastsat i almenboliglovens § 75 b, der ifølge bemærkningerne til ændringslovforslaget tager sigte på situationer, »hvor der er et stærkt beboerønske om at købe boligerne, men hvor kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation ikke er enige«.
(...)
...en driftsoverkørsel som forbindelsesvej mellem de dele af ejendommen, der var blevet adskilt ved anlæggelsen af jernbanen. Højesteret fandt, at det måtte lægges til grund, at den erstatning, man havde aftalt ved et i 1897 indgået forlig, var blevet fastsat under hensyn hertil. På denne baggrund og under hensyn til den væsentlige betydning, overkørs-
(...)
- Side 305 -
...omtvistede bekendtgørelser eller bekendtgørelsernes bestemmelser om maksimale honorarer og bødestraf kunne anfægtes. Med en bemærkning om delvis manglende hjemmel i relation til en ophævet bekendtgørelse fra 2005 tiltrådte Højesteret landsrettens begrundelse vedrørende dette spørgsmål.10281028. Dommen omtales nærmere nedenfor s. 342-343 og s. 404-405.
(...)
...2011.2555 fastslog Østre Landsret og Højesteret samstemmende, at tre omtvistede afgørelser, der var truffet af Havneklagenævnet, ikke var i strid med grundlovens § 73. Der var ikke grundlag for at antage, at afgørelserne indebar ekspropriation.10301030. Se også Højesterets dom i U 2012.605 vedrørende indførelse af et standsningsforbud i en gågade.
- Side 306 -
...og mod fuldstændig erstatning. Der opstilles således tre ekspropriationsbetingelser i grundlovens § 73, stk. 1. For det første skal ekspropriationen være krævet af almenvellet. For det andet skal der være lovgrundlag for ekspropriationen. For det tredje skal der betales fuldstændig erstatning. Disse tre betingelser behandles nærmere i det følgende.
...landbrugsejendom, der var foretaget med henblik på udvidelse af en flugtskydebane, ikke opfyldte betingelserne i grundlovens § 73, idet ekspropriationen ikke var krævet af almenvellet. Vestre Landsret, der fandt, at ekspropriationen var ugyldig på grund af mangelfuld sagsbehandling, udtalte sig ikke om betingelsen vedrørende almenvellet i grundlovens § 73.
- Side 307 -
...Christensens forvaltningsretlige fremstillinger. Se herom nærmere Statsforfatningsret, 4. udg., 207, s. 290 note 69 m. henv. En ekspropriationslov kan indeholde den endelige, konkrete ekspropriationsbeslutning, men de fleste konkrete ekspropriationsbeslutninger træffes administrativt. Retsgrundlaget for den administrative ekspropriationsbeslutning kan være
(...)
- Side 309 -
...grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt., at den konkrete administrative ekspropriation skal holdes inden for de rammer, der er fastlagt i loven. Hvis en ekspropriation er for vidtgående, må den tilsidesættes i det omfang, den omfatter mere, end formålet tilsiger.10381038. Se herom nærmere Orla Friis Jensen i Grundlovskommentar 2006, s. 479 og s. 480-481 m. henv.
...anvendelig.10391039. Jf. Poul Andersen, s. 758. Hvis der ved lov er foretaget et indgreb i ejendomsretten, der har karakter af ekspropriation, og loven ikke indeholder nogen bestemmelse om erstatning, kan domstolene tilkende rettighedshaveren erstatning direkte på grundlag af grundlovens bestemmelse om, at ekspropriation kun kan ske mod fuldstændig erstatning.
(...)
...ekspropriativt indgreb over for aktieselskabet Greendane.10401040. Se om dommen nærmere ovenfor s. 221-222 og s. 295. Loven indeholdt ikke nogen erstatningsbestemmelse, men Østre Landsret tilkendte Greendane en erstatning på 220.000 kr., der måtte betragtes som ekspropriationserstatning i medfør af erstatningsbestemmelsen i grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt.
(...)
- Side 313 -
...ejendomme er ikke i strid med kravet i grundlovens § 73 om fuldstændig erstatning.«10511051. De to første afsnit af den ovenfor citerede principielle tilkendegivelse findes også i U 1999.353, medens tredje afsnit med bemærkningen om, at ligestillingen ikke er i strid med kravet i grundlovens § 73 om fuldstændig erstatning, kun findes i U 1999.360.
(...)
- Side 314 -
...til retsforholdets beskaffenhed, sagens betydning for vedkommende part, herunder den økonomiske værdi af de erhvervsmæssige interesser og størrelsen af de omtvistede beløb, sagens udfald samt arten og omfanget af det af advokaten udførte arbejde, herunder den tid, som det havde været rimeligt at anvende til sagens forberedelse og øvrige behandling.
...når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing. I
(...)
- Side 315 -
Folketingets forretningsorden § 15, stk. 5, bestemmer, at en begæring i henhold til grundlovens § 73, stk. 2, skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Begæringen tilstilles Folketingets formand, der gør Folketinget bekendt med den og videresender den til statsministeren.
(...)
Når der i grundlovens § 73, stk. 2, tales om lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom, betyder det, at et lovforslag er omfattet af bestemmelsen, hvis det blot indeholder en enkelt ekspropriationsbestemmelse.10541054. Jf. Poul Andersen, s. 327-328; Ross I, s. 332; Max Sørensen, s. 185. Se også Ross i Juristen, 1960, s. 340 m. henv.
(...)
...2.10551055. Jf. Poul Andersen, s. 328. Der er intet til hinder for, at medlemmer af Folketinget i en politisk tilspidset situation, hvor et lovforslag vedrørende ekspropriation står over for at blive vedtaget, giver tilsagn om, at de ikke vil tilslutte sig et krav om udsættelse i henhold til § 73, stk. 2, men et sådant tilsagn er ikke retligt bindende.
(...)
Når der i § 73, stk. 2, tales om nyvalg til Folketinget, omfatter det enhver form for folketingsvalg. Fremsættelse af begæring i henhold til grundlovens § 73, stk. 2, medfører ingen pligt for statsministeren til at udskrive nyvalg.10561056. Jf. Poul Andersen, s. 328, og Max Sørensen, s. 186.
(...)
- Side 316 -
...grundlag for at imødekomme det fremsatte krav om udskydelse af lovforslagets stadfæstelse, og han meddelte derfor Folketingets formand, at lovforslaget ville blive stadfæstet.10611061. Se Folketingstidende 1959-60, tillæg B, sp. 1589-1600, og Juristen, 1960, s. 339-345. Se endvidere Poul Andersens bemærkninger i Festskrift til Frede Castberg, s. 381.
(...)
- Side 317 -
...nyvalg.10631063. Se anf. st., sp. 4822. I den første håndskriftssag foretog Højesteret en prøvelse af, om bestemmelsen i grundlovens § 73, stk. 2, var tilsidesat, men dette antoges ikke at være tilfældet, da forskriften om fornyet behandling og vedtagelse i et nyvalgt Folketing var blevet fulgt.10641064. Se herom nærmere ovenfor s. 217 med note 5.
(...)
...omhandlede lovforslag. Dette var ikke uproblematisk.10681068. Se Folketingets forhandlinger 1979-80, 2. samling, sp. 689-690, jf. sp. 522. Se endvidere diskussionen i forbindelse med lovforslagets tredje behandling, anf. st., sp. 495-524, samt Justitsministeriets udtalelser, Folketingstidende 1979-80, 2. samling, tillæg B, sp. 123-126 og sp. 143-148.
(...)
- Side 318 -
...73, stk. 2, ikke kunne finde anvendelse på det omhandlede lovforslag.10741074. Se anf. st., sp. 5796-5797. I U 1993.321 stadfæstede Højesteret Østre Landsrets dom, der fastslog, at betingelserne for at kræve den i grundlovens § 73, stk. 2, foreskrevne procedure iagttaget ikke havde foreligget.10751075. Se om Højesterets begrundelse ovenfor s. 217.
(...)
...den opfattelse, at lovforslaget ikke var omfattet af grundlovens § 73, stk. 2, og statsministeren meddelte derfor Folketingets formand, at lovforslaget ville blive stadfæstet.10771077. Se anf. st., sp. 8366-8367. I U 1994.29 fastslog Højesteret, at privatiseringsloven ikke var en ekspropriationslov.10781078. Se om dommen ovenfor s. 297 med note 46.
(...)
...grundlovsmæssighed kunne slutte, at de ville være tilsvarende tilbageholdende ved en prøvelse af den formelle grundlovsmæssighed.10811081. Se Festskrift til Alf Ross, s. 47-48. Max Sørensen gjorde opmærksom på, at det i den første sag om de islandske håndskrifter ikke blev bestridt, at domstolene kunne efterprøve, om lovforslaget omfattedes af grundlovens § 73,
(...)
- Side 319 -
...men i U 1994.29 udtalte Højesteret, at appellanten som medlem af det mindretal i Folketinget, der krævede stadfæstelsen af loven om privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring udsat, havde fornøden retlig interesse i at få efterprøvet, om loven var ugyldig som følge af tilsidesættelse af mindretalsbeskyttelsen efter grundlovens § 73, stk. 2.
- Side 320 -
...betyder det ikke, at domstolene kun er kompetente med hensyn til den konkrete ekspropriationsbeslutning. Hvis der mellem den konkrete ekspropriationsbeslutning og loven er indskudt en generel, administrativt fastsat ekspropriationshjemmel, er det hævet over enhver tvivl, at domstolene kan prøve dennes lovlighed.10881088. Se Poul Andersen, s. 790-791.
(...)
...bestemmelse i vejkrydsloven om »farlige vejkryds«. Et mindretal bestående af tre højesteretsdommere fandt, at hverken bygningsreglementet eller vejkrydsloven indeholdt den fornødne hjemmel for ekspropriationen. For så vidt angik bestemmelsen i vejkrydsloven om farlige vejkryds havde eksproprianten under sagen gjort gældende, at det udøvede skøn med
(...)
- Side 321 -
hensyn til vejkrydsets farlighed ikke kunne tilsidesættes af domstolene. Hertil bemærkede mindretallet, »at der ved grundlovens § 73, stk. 3, er hjemlet domstolene ret til udtømmende at prøve, om en foretagen ekspropriation har haft fornøden hjemmel i de anvendte bestemmelser«.
(...)
Jørgen Trolle fremhæver i sin kommentar til dommen, at divergenserne med hensyn til forståelsen af grundlovens § 73 ikke syntes at være store, og at der syntes at have været enighed i Højesteret om, at domstolsprøvelsen i ekspropriationssager bør give det administrative skøn en mindre margin end i andre sager.10911091. Se TfR, 1958, s. 351-354.
(...)
- Side 323 -
...var begrundet i almene samfundshensyn, hvilket betød, at betingelsen i grundlovens § 73 vedrørende almenvellet ikke var opfyldt. Østre Landsret fandt derimod, at ekspropriationen ikke var i strid med grundlovens § 73. Landsretten udtalte bl.a., at ekspropriationen var sket til varetagelse af de generelle, almene byplanmæssige hensyn, som fremgik af
(...)
- Side 325 -
...konkrete omstændigheder, der indicerede, at taksationskommissionen havde vurderet forkert. Heroverfor havde mindretalsdommeren anlagt en noget friere vurdering. Han havde ganske vist ikke villet følge husmanden i hans påstand om, at der skulle gås frem som i en almindelig retssag, hvor der var udmeldt syn og skøn, men havde ligesom flertallet tillagt
(...)
- Side 327 -
...ligeledes, at »bevisbyrdetankegange« ikke var egnet til at beskrive domstolenes prøvelse af de takserende kommissioners vurdering. Se U 1988 B, s. 150-152. Det kan tilføjes, at når grundlovens § 73, stk. 3, giver domstolene fuld prøvelsesret med hensyn til erstatningens størrelse, vil det ikke være rigtigt at pålægge ekspropriaten en egentlig bevisbyrde.
(...)
- Side 336 -
...være undergivet appel til en almindelig domstol. Oprettelse af specialdomstole i medfør af grundlovens § 73, stk. 3, 2. pkt., uden mulighed for appel til Højesteret, vil ikke fratage Højesteret prøvelsesretten i relation til grundlovens § 73, stk. 1 og stk. 2, eller i relation til stk. 3, 1. pkt., for så vidt angår ekspropriationsaktens lovlighed.