Forfattere: Niels Langager
Udgivelsesdato: 22. november 2018
ISBN: 9788757442656
- Side 379 -
...at behandle bestemmelserne hver for sig, til trods for at mange af overvejelserne er de samme. De to systemer er så væsensforskellige, at der ved en samlet behandling vil være risiko for misforståelser. Indledningsvist inddrages der dog nogle generelle betragtninger vedrørende samfundsinteressebegrebet. Herefter behandles først § 73 og dernæst P1-1.
...tydeligt ud fra konklusionerne i kapitel 16, at samfundsinteressebegreberne både i grundlovens § 73 og i EMK P1-1 rejser vanskelige spørgsmål i juridisk henseende. Hvad betyder samfundsinteresse? Hvilket indhold har en lovlighedsbetingelse, der knytter sig til begrebet? Hvem kan afgøre, om noget er i samfundets interesse? Og hvordan afgøres dette?
- Side 383 -
...rettighed, jf. Rytter, Jens Elo: Grundrettigheder – Domstolenes fortolkning og kontrol med lovgivningsmagten, side 346 f. og 360 f. Der kan også henvises til Als Sund-sagen, der er gennemgået i kapitel 9.3.2, og Almen bolig-sagen, som er nævnt i kapitel 9.4.3. I begge sager behandlede domstolene formålet, men undlod direkte at udtale sig om almenvelskravet.
(...)
- Side 384 -
...lovgivers virksomhed. Denne skranke har sin berettigelse, idet det generelt er accepteret, at lovgiver, i forhold til grundlovens § 73, ikke vil gennemføre et ekspropriativt indgreb, der alene tilgodeser privatinteresser. I dag kan det dog antages, at de problemer, som almenvelsbetingelsen skulle være en sikring mod, kan løses ad anden og mere farbar vej.
(...)
...antaget, at der i selve grundlovens § 73 ligger et selvstændigt proportionalitetskrav. Eksistensen heraf overflødiggør i stor udstrækning almenvelskravet. Det faktum, at domstolene foretrækker proportionalitetsprøvelsen, tydeliggør dette synspunkt. Endvidere kan det også anføres, at proportionalitetskravet i sig selv forudsætter eksistensen af et formål.
(...)
- Side 385 -
Disse argumenter taler for, at det ikke er nødvendigt at indlæse et formålskrav i grundlovens § 73 for ekspropriationsindgreb. En mere hensigtsmæssig grundlovsformulering vedrørende almenvellet vil således være: »uden hvor loven erklærer, at det er i almenvellets interesse«.
- Side 386 -
...Henrik: Dansk forfatningsret 3 – Menneskerettigheder, 3. udg. side 198. Domstolene vil her først skulle afgøre, at formålet er så uvæsentligt, at der er tale om ekspropriation. Dernæst vil selvsamme skulle slå fast, at formålet alligevel er af tilstrækkelig betydning for samfundet til at gøre indgrebet grundlovsmæssigt i henhold til almenvelskravet.
(...)
- Side 387 -
...i Erik Reitzel-Nielsen (red.): Festskrift til Vinding Kruse, side 212. Således er der en lang række ejendomsindgreb, som netop i kraft af deres formål eller natur falder uden for ekspropriationsbegrebet. Disse indgreb holdes derfor uden for grundlovens § 73, fordi de ikke er ekspropriation, men ikke fordi de ikke kan karakteriseres som afståelse. I
(...)
- Side 388 -
...synes der at være et behov for en samling af disse fragmenterede overvejelser under ét. I det følgende bringes en række eksempler på indgreb, som i kraft af deres formål eller natur aldrig vil kunne falde inden for anvendelsesområdet af grundlovens § 73:980980 Eksemplerne er i nogen grad inspireret af Andersen, Ernst: Forfatning og sædvane, side 63.
(...)
- Side 389 -
...§ 73. Således beskyttes ejendomsgodet ikke i medfør af § 73, men derimod i medfør af de regler, der gælder for opkrævning af skatter og afgifter. Såvel beskatning som ekspropriation er nødvendige statsredskaber, men disse skal holdes adskilt, således at det specifikke indgreb må overholde de retningslinjer, der gælder for det pågældende instrument.
(...)
- Side 390 -
Således falder indgreb, der har til formål at straffe borgere, uden for grundlovens § 73.
(...)
...af krigssituationer. Men også indgreb, der foretages under situationer påvirket af særlige naturkatastrofer, civile uroligheder og lignende, vil kunne henføres til denne undtagelse. Med andre ord kan det siges, at indgreb, der foretages under et lands undtagelsestilstand eller undtagelsestilstandslignende situation, falder uden for grundlovens § 73.
(...)
- Side 391 -
...for, at der kan ske indgreb i ejendomsretten, men den vil ikke i sig selv kunne falde ind under grundlovens § 73. Der kan eksempelvis nævnes indgreb, som sker på grundlag af regler om hævd, naboret, forældelse og lignende.987987 Bemærkelsesværdigt er det, at denne sondring kan løse den hjemmelsproblemstilling, der er fremhævet under kapitel 3.3.4.
(...)
...forhold strider så kraftigt imod den offentlige moral, at staten vil kunne kræve ejendom afstået, uden at det vil medføre erstatningspligt efter grundlovens § 73. Synspunktet synes holdbart, men anvendelsesområdet må være snævert. Formentlig kan samme resultat nås i medfør af de øvrige punkter eller i medfør af det ovenfor nævnte egen skylds-kriterium.
- Side 392 -
...praksis grebet til vurdering af proportionaliteten frem for formålets legitimitet. Der ligger naturligvis her en problemstilling med hensyn til spørgsmålet om lovligt eller ulovligt ejendomsindgreb, jf. kapitel 13.3.4., men henset til at formålskravet i sig selv har så ringe betydning i praksis, kan det ikke antages i realiteten at få nogen betydning.