Forfattere: Niels Langager
Udgivelsesdato: 22. november 2018
ISBN: 9788757442656
- Side 67 -
...forståelse af, hvad der ligger i kravet om, at en ekspropriation skal tjene almenvellet. Således er hensigten at besvare følgende spørgsmål: 1) Prøver domstolene, om et formål er i overensstemmelse med almenvelsbegrebet, og hvilken karakter har en sådan prøvelse, og 2) giver retspraksis et nærmere indblik i, hvad der karakteriserer en samfundsinteresse?
- Side 73 -
...valgt at anvende ordene »andre almennyttige Øjemed«, skulle altså i henhold til sagsøgerne medføre grundlovsstridighed.138138 Det kan derudover diskuteres om et sådant udtryk vil være kunne leve op til hjemmelskravet i grundlovens § 73, jf. kapitel 3.3.4. Se også Andersen, Poul: Domstolsprøvelse i Ekspropriationssager i Juristen, 1963.205, side 214.
(...)
- Side 74 -
...almenvellet også var en af de grænser, som landsretten prøvede, må i kraft af de forudgående domme have mest for sig. At der var tale om et formål, som åbenbart var lovligt, har formentlig spillet ind på prøvelsen. Dommen underbygger således en påstand om, at domstolene er kompetente til at prøve lovligheden af ekspropriationsformål under grundlovens § 73.
- Side 75 -
...Ekspropriationen kunne netop meget let blive opfattet som »en Ekstralektion til »Værnemagere««,144144 Andersen, Poul: Domstolsprøvelse i Ekspropriationssager i Juristen, 1963.205, side 218, note 8. som Poul Andersen har benævnt det. Men Højesteret fandt imidlertid ikke denne opfattelse tilstrækkelig begrundet, idet det blev sandsynliggjort, at der var en generel
(...)
- Side 76 -
...ikke givet. Men det må karakteriseres som selvmodsigende at fastslå, at bødestraf og konfiskation kan ske i samfundets interesse, men at ekspropriation med samme sigte ikke kan stemme overens med almenvelskravet i § 73. Noget andet er, om ekspropriation er det rette instrument i den anledning.146146 Problemstillingen behandles igen i kapitel 17.3.2.
...som er gengivet i U 1971.299 H, vedrørte erstatningsspørgsmålet. omhandlede lov nr. 194 af 26. maj 1965, der medførte, at en væsentlig del af de islandske håndskrifter, som Den arnamagnæanske Stiftelse var i besiddelse af, skulle overføres til Islands Universitet. Stiftelsen påstod loven stridende mod grundlovens § 73 med henvisning til blandt andet:
(...)
- Side 77 -
»[...] at der ved grundlovens § 73 alene tænkes på det danske almenvel, og at hensynet til dette skal gøre afståelse ikke blot ønskelig, men påkrævet. Disse betingelser er ikke opfyldt i denne sag, idet udleveringen tilgodeser Islands interesser [...]«.148148 U 1967.22 H, side 27.
- Side 80 -
Herudover tilføjede sagsøgeren, at indgrebet endvidere var i strid med grundlovens § 73:
(...)
»[...] heller ikke betingelserne i grundlovens § 73, stk. 1, for foretagelse af ekspropriation har været til stede, idet ordet »almenvellet« må forstås som det danske almenvel«.159159 U 1967.234 Ø, side 240.
(...)
- Side 81 -
Ministeriet påstod sig heroverfor frifundet, idet det gjordes gældende, at de sagsøgte bevægede sig inden for grænserne af såvel stærkstrømslovens161161 Lov nr. 169 af 11. januar 1935. § 10 som grundlovens § 73, stk. 1, da:
(...)
- Side 82 -
oplysninger må anses som saglig begrundet i teknisk og økonomisk henseende, finder retten, at de for ledningens anlæg nødvendige ekspropriationer som krævet af almenvellet har haft fornøden hjemmel i stærkstrømslovens § 10, stk. 1 og grundlovens § 73, stk. 1«.164164 U 1967.234 Ø, side 241 f.
(...)
...spekulationer over en sådan observation. Eksempelvis at domstolene i realiteten kun kan prøve ekspropriationsaktens formål efter loven, eller at prøvelsen af formålet er ens efter såvel loven som grundloven. Sandheden er dog nok den, at domstolene ikke har fundet grundlovens krav strengere end lovens, hvorfor en særegen prøvelse ikke har været nødvendig.
- Side 84 -
»at sagsøgtes ekspropriation af sagsøgernes private bolig og erhvervsvirksomhed med det formål at opføre et hotel- og kongrescenter er i strid med grundlovens § 73, stk. 1, samt artikel 1 i tillægsprotokol af 20. marts 1952 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
(...)
- Side 85 -
...1, eller artikel 1 i tillægsprotokol af 20. marts 1952 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. At det område, hvor ejendommene var beliggende, efter gennemførelsen af anlægsarbejderne påtænkes anvendt til formål, der eventuelt ikke i sig selv ville kunne danne grundlag for ekspropriation, ændrer intet herved.«171171 U 2001.356 H, side 368.
(...)
- Side 86 -
...denne tjener almenvellet. Det er imidlertid ikke helt klart, om en uoverensstemmelse mellem det faktiske formål og det oplyste formål i sig selv kan få udslagsgivende betydning. Med andre ord om selve det faktum, at den manglende oprigtighed i ekspropriantens oplyste formål kan medføre, at almenvelskravet i grundlovens § 73, stk. 1 ikke er opfyldt.
(...)
- Side 87 -
...række yderligere foranstaltninger i forhold til overholdelse af gældende støjregler. Østre Landsret fandt ikke, at hensynet til at vælge den for staten rent økonomisk mest fordelagtige fremgangsmåde medførte stridighed med grundlovens § 73 i denne situation. Vedrørende denne problemstilling er sagen således i høj grad i overensstemmelse med Læsø-sagen.
...Bjerregaard, K.: Magtfordrejning af finansielle Grunde i U 1934B.129. Herudover kan endvidere henvises til Berlin, Knud: Den Danske Statsforfatningsret, 2. del, 2. udg. side 404 ff., Ross, Alf: Dansk Statsforfatningsret II, 3. udg. side 683 f. og Andersen, Poul: Dansk Statsforfatningsret, side 751. Med tiden synes interessen herom dog at være ebbet ud Til
(...)
- Side 88 -
...trafikforlig, der ikke har noget med Københavns Havn at gøre [...] Betydningen af dette forhold må under alle omstændigheder være, at den statslige overtagelse af den selvejende institutions formue ikke er sket i almenvellets interesse, hvorfor dette krav efter grundlovens § 73 i nærværende sag ikke er opfyldt [...]«.178178 U 2004.2661 H, side 2674.
(...)
- Side 89 -
På baggrund af de fremførte anbringender valgte Højesteret i forbindelse med sin konstatering af, at loven ikke stred mod grundlovens § 73 at knytte den fremhævede bemærkning til spørgsmålet om lovens formål:
(...)
...ved at vedtage en omorganisering af Københavns Havns forhold, som indebærer, at institutionens aktiver og passiver overtages af et aktieselskab, hvis aktier ejes af staten. Dette gælder, selv om et af formålene med denne omorganisering var at overføre en del af institutionens kapital til statskassen«.180180 U 2004.2661 H, side 2686 [min fremhævelse].
(...)
Hvad der præcist skal forstås ved den fremhævede bemærkning, hvad den knytter sig til og hvilken vægt den skal tillægges, er ikke uden videre klart. Det er uklart, om den vedrører almenvelsbegrebet eller afståelsesbegrebet i grundlovens § 73.
(...)
- Side 91 -
...vedrørende straf, jf. afsnit 5.2.5. vil det være selvmodsigende at fastslå, at beskatning er i samfundets interesse, men at finansielle interesser ikke kan forenes med almenvelskravet i grundlovens § 73. Også her må det afgørende være, om ekspropriationsinstrumentet er det rette i den henseende.185185 Problemstillingen behandles igen i kapitel 17.3.2.
- Side 92 -
Nærværende dom blev for en kort stund den første, hvor domstolene underkendte et ekspropriationsindgreb som stridende mod almenvelskravet i grundlovens § 73, stk. 1. Byrettens dom blev imidlertid efterfølgende selv underkendt af landsretten.
(...)
»Det fremgår direkte af kommunens afgørelse af 4. juni 1997, at ekspropriationen udelukkende er sket for at tilgodese P/f Hestprents interesser. Den konkrete afgørelse ses ikke på nogen måde at være begrundet i almene samfundshensyn. Ekspropriationen er således ikke sket i almenvellets interesse, jf. grundlovens § 73«.186186 U 2006.330 H, side 334.
(...)
Herefter er ekspropriationen ikke i strid med grundlovens § 73 [...]«.187187 U 2006.330 H, side 335.
(...)
- Side 93 -
...grundlovens § 73. Til trods for at almenvelsprøvelsen er tydeligere i byrettens dom, synes der ikke at være holdepunkter for at konstatere, at landsretten ved anvendelse af en anden ordlyd tog afstand fra prøvelsen af almenvellets interesse. Men det kan dog antages, at Østre Landsret var en kende mere tilbageholdende i sin tilgang til prøvelsen af formålet.
(...)
- Side 94 -
...ekspropriation. Det var heller ikke dette synspunkt, som landsretten efterfølgende tilkendegav at være uenig i. At landsretten i og for sig støttede op om den præmis, at privatinteresser ikke stemmer overens med almenvelskravet i grundlovens § 73, har støtte i landsrettens egen begrundelse. Der henvises i den sammenhæng til indledningen på landsretspræmissen:
- Side 95 -
...juridisk prøvelse. Kort kan det med Trolles ord forklares på den måde, at selvom domstolene ikke vil prøve skønnet bag ekspropriationen, vil retten imidlertid efterse de hensyn, der er skønnet ud fra. Med andre ord er afvejningen af de varetagne interesser alene politisk, mens fastlæggelsen af, hvilke interesser der kan inddrages, kan prøves juridisk.