Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 27. september 2024
ISBN: 9788757456172
- Side 396 -
...i at få efterprøvet, om loven var en ekspropriationslov og ugyldig som følge af tilsidesættelse af mindretalsbeskyttelsen efter den nævnte grundlovsbestemmelse. Hjemlen til denne prøvelse må imidlertid antages at være domstolenes almindelige adgang til at prøve loves grundlovmæssighed og ikke, som anført af sagsøger i 1972-dommen, grundlovens § 63.
(...)
...var tale om en ekspropriationslov, da Statsanstalten måtte betragtes som en statslig institution. Dette skete på baggrund af en vurdering af »det fremkomne om institutionens retlige grundlag fra den første lov i 1870 til den seneste i 1983«. På den baggrund fandt retten heller ikke, at det var en fejl, at § 73, stk. 2, ikke var bragt i anvendelse.
- Side 401 -
...overholdt«, og »[h]vis et sådant søgsmål ikke kunne behandles af domstolene, ville der ikke være noget effektivt værn mod, at en regering med et flertal bag sig tilsidesætter denne grundlovsbestemmelse«. Sagsøgte, Finansministeriet, begærede sagen afvist på grund af manglende retlig interesse og fremkom i den forbindelse med følgende bemærkninger:
(...)
...havde appelleret sagen] har som medlem af det mindretal i Folketinget, der i medfør af Grundlovens § 73, stk. 2, krævede stadfæstelsen af privatiseringsloven udsat, fornøden retlig interesse i at få efterprøvet, om loven er en ekspropriationslov og ugyldig som følge af tilsidesættelse af mindretalsbeskyttelsen efter den nævnte grundlovsbestemmelse.«
(...)
- Side 402 -
...Resultatet i dommen skal dog formentlig ikke strækkes for langt. Begrundelsen for at tillægge dem søgsmålskompetence var således knyttet tæt sammen med mindretalsbeskyttelsen i grundlovens § 73, stk. 2, og dommen kan derfor ikke tages til indtægt for, at folketingsmedlemmer generelt set har en mere lempelig adgang til prøvelse af grundlovsspørgsmål.
- Side 404 -
...tillægge domstolene en prøvelsesret, men bevidst undlod at gøre dette. Begrænsningerne fremgår ligesom selve prøvelsesretten af retspraksis. Centrale i den sammenhæng er (fortsat) Højesterets udtalelser i U.1921.644H, som vedrørte foreneligheden af de såkaldte fæsteafløsningslove med grundlovens § 73. Retten anførte i den forbindelse bl.a. følgende: