- Side 49 -
...grundlovens § 77, hvoraf fremgår at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker under ansvar for domstolene. Det er således alle ytringer, der er beskyttet, herunder gengivelse af faktiske forhold, fiktive meddelelser og politiske anskuelser. Dette gælder også ytringer fremsat ved hjælp af elektroniske og sociale medier.
(...)
- Side 50 -
...begrænsninger, der fx forudsætter godkendelse, før ytringen kan fremsættes, men konkret kan der uden tvivl aftales en pligt for medarbejderen til ikke at udtale sig. Overtræder medarbejderen dette, vil det være en misligholdelse af ansættelsesforholdet.8383. Christensen, Responsum vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed, Juristen 1980.85, side 90
(...)
...forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt udtryk for begrænsninger i den materielle ytringsfrihed. Domstolene er ud fra bestemmelsens ordlyd enekompetente til at sanktionere overtrædelser af den materielle ytringsfrihed, således at ingen andre organer kan pålægge straf for overtrædelse af fx straffelovens § 266 om trusler mod andres liv, helbred og velfærd.
- Side 51 -
...arbejdsgiveren ikke ønsker, at medarbejderen samtidig tilføjer sin egen afvigende personlige opfattelse af emnet. En tilsidesættelse af et sådant ønske kan også betragtes som en misligholdelse af ansættelsesforholdet.9090. Nordskov Nielsen, »Responsum om offentligt ansattes ytringsfrihed – med særligt fokus på overenskomstansatte DJØF’ere«, 1987, s. 15.
- Side 53 -
...af ytringsfriheden som grundlæggende menneskeret er i bred forstand anerkendt i dansk forfatningsteori,9595. Se fx Zahle, Dansk forfatningsret 3 – Menneskerettigheder, 1989, side 233-234. og det rette spørgsmål er således ikke, om ytringsfriheden har betydning for privatansatte, men snarere hvordan ytringsfriheden har betydning for de privatansatte.