Forfattere: Jens Kristiansen
Udgivelsesdato: 28. juli 2014
ISBN: 9788757426984
- Side 96 -
...status i dansk ret og der er også forskelle med hensyn til de kontrolorganer, der er oprettet til at overvåge de enkelte konventionskomplekser. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol spiller en særlig vigtig rolle, og der er en tendens i retning af, at den skeler stadig mere til praksis fra andre konventionsorganer med den følge, at menneskeret-
- Side 97 -
Grundlovens § 78 sikrer enhver ret til at danne og tilslutte sig foreninger uden forudgående tilladelse og indblanding fra statsmagten. En tilsvarende beskyttelse er fastslået i artikel 11 i den europæiske menneskerettighedskonvention fra 1950.
(...)
...interesser«. At fagforeninger er fremhævet i artikel 11, må ses i lyset af den systematiske undertrykkelse af faglige organisationer i 1930’erne og 1940’erne i en række europæiske lande. Her lykkedes det fascistiske og nazistiske regimer at skaffe sig af med nogle af demokratiets mest solide institutioner og folkelige talerør i den offentlige debat.
(...)
...foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund (...) for at beskytte andres rettigheder og friheder«, jf. artikel 11, stk. 2. Reglen har dermed i selve affattelsen fået form af en afvejningsregel, og ved afvejningen af de konfliktende interesser har den enkelte medlemsstat efter Domstolens praksis en vis skønsmargin (»margin of appreciation«).
(...)
- Side 98 -
...frihedsrettigheder, der er »en nødvendig og selvfølgelig forudsætning for et demokrati«, men det udelukker ikke, at staten fastsætter restriktioner »til beskyttelse af andre væsentlige interesser«. Sådanne må dog »ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for en sådan beskyttelse, jf. herved også Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11«.
- Side 100 -
Både grundlovens § 78 og de internationale konventioner forpligter statslige organer til ikke at foretage indgreb i foreningsfriheden. Statslige myndigheder må f.eks. ikke forbyde dannelsen af faglige organisationer, medmindre det er nødvendigt for at varetage grundlæggende demokratiske hensyn eller beskytte andre grundlæggende rettigheder.
- Side 102 -
Grundlovens § 78 giver alle borgere i det danske samfund ret til foreningsfrihed. Bestemmelsen forbyder imidlertid kun staten at foretage indgreb i foreningsfriheden, mens den ikke har direkte virkning mellem parterne i private retsforhold, herunder lønmodtagere og arbejdsgivere på det private arbejdsmarked.
(...)
...om foreningsfrihed allerede var opfyldt i dansk ret, dels ved grundlovens § 78 om foreningsfrihed, dels ved den faktiske tilstand i Danmark.9393. Se RT 1950-51, tillæg A, sp. 3839, og 1954-55, tillæg A, sp. 627 ff. Ratificeringen af ILO-konventionerne gav derfor ikke anledning til at gennemføre en særlig lovgivning om fagforeningsfrihed i Danmark.
- Side 104 -
...foreningsfriheden er at sikre borgerne fri adgang til at stifte og indmelde sig i foreninger. Denne frihed følger direkte af ordlyden af grundlovens § 78, stk. 1, og menneskerettighedskonventionens artikel 11, stk. 1. Tilsvarende gælder de specifikke konventioner om fagforeningsbeskyttelse, f.eks. ILO-konvention nr. 87, artikel 2, og socialpagtens artikel 5.
(...)
Foreninger har også ret til selv at stifte foreninger, selv om det ikke fremgår direkte af grundlovens § 78. ILO-konvention nr. 87 anfører derimod i ar-
(...)
- Side 105 -
...Staten kan hverken forbyde dannelsen af foreninger i almindelighed eller foreninger på bestemte områder. Den kan f.eks. ikke forbyde dannelse af nye faglige organisationer inden for fag, hvor der allerede findes organisationer. På tilsvarende vis kan staten f.eks. ikke påbyde privat og offentligt ansatte at organisere sig i forskellige organisationer.
(...)
...78, stk. 2-4. Bestemmelserne blev anvendt til at tvangsopløse Den Internationale Arbejderforening for Danmark, jf. U1874.479. På dagens arbejdsmarked spiller denne mulighed ingen praktisk rolle i forhold til faglige organisationer, og en sådan ulovliggørelse og tvangsopløsning skal tillige iagttage bl.a. menneskerettighedskonventionens artikel 11.
...punkt fra de internationale konventioner, der i varierende udstrækning pålægger staten tillige at sikre private en vis beskyttelse mod organisationsfjendtlig aktivitet fra andre private. Der er således ikke tvivl om, at den danske stat folkeretligt er forpligtet til at beskytte lønmodtagere mod organisationsfjendtlig adfærd fra (private) arbejdsgivere.
- Side 112 -
...fastsætte generelle grænser for strejkerettens udøvelse og kan gribe ind i (forbyde) strejke i konkrete sammenhænge uden at komme i konflikt med grundlovens § 78. Et sådant lovindgreb vil heller ikke være i konflikt med grundlovens § 73 om ejendomsretten, jf. til illustration U1987.1H om et lovindgreb i en konflikt om praktiserende lægers honorarer.
(...)
...allerede i en række tidlige afgørelser, at faglige organisationer ikke kan støtte egentlige faglige rettigheder på artikel 11, jf. f.eks. dom af 6.2.1976 (Schmidt and Dahlström, præmis 34 og 36) om kollektiv konfliktret. Domstolen sammenfattede sin årelange, faste praksis således i dom af 2.7.2002 (The National Union of Journalists m.fl., præmis 42):
- Side 115 -
Et andet væsentligt spørgsmål er, om staten har pligt til at behandle faglige organisationer lige. Grundlovens § 78 giver ikke foreninger et krav på ligebehandling, men kravet følger i et varierende omfang af internationale konventioner.
- Side 117 -
...og langt hovedparten af de internationale konventioner, at de efter ordlyden alene omfatter retten til at danne og tilslutte sig foreninger. De eneste to undtagelser er artikel 20 i FN’s verdenserklæring fra 1948 og artikel 11 i EU’s fællesskabspagt om lønmodtagernes grundlæggende rettigheder fra 1989, som begge har status af politiske erklæringer.
(...)
...vandt ikke tilslutning blandt et flertal af kommissionens medlemmer. Højesteret har afvist at anvende grundlovens § 78 i forbindelse med offentlige myndigheders påståede fortrinsbehandling af organiserede, jf. U1986.898H og U1997.1508H. Det fremgår af en kommentar fra en af de deltagende dommere i U1986.898H, at Højesteret tillagde forarbejderne i for-
(...)
- Side 118 -
bindelse med 1953-revisionen betydelig vægt ved fortolkningen af grundlovens § 78.106106. Se Erik Riis i U1987.B53 ff. i en kommentar til U1986.898H (HT-konflikten).