Forfattere: Jens Kristiansen
Udgivelsesdato: 18. august 2021
ISBN: 9788757443172
- Side 98 -
...status i dansk ret og der er også forskelle med hensyn til de kontrolorganer, der er oprettet til at overvåge de enkelte konventionskomplekser. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol spiller en særlig vigtig rolle, og der er en tendens i retning af, at den skeler stadig mere til praksis fra andre konventionsorganer med den følge, at menneskeret-
- Side 99 -
Grundlovens § 78 sikrer enhver ret til at danne og tilslutte sig foreninger uden forudgående tilladelse og indblanding fra statsmagten. En tilsvarende beskyttelse er fastslået i artikel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
(...)
...interesser«. At fagforeninger er fremhævet i artikel 11 må ses i lyset af den systematiske undertrykkelse af faglige organisationer i 1930’erne og 1940’erne i en række europæiske lande. Her lykkedes det fascistiske og nazistiske regimer at skaffe sig af med nogle af demokratiets mest solide institutioner og folkelige talerør i den offentlige debat.
(...)
...foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund (...) for at beskytte andres rettigheder og friheder«, jf. artikel 11, stk. 2. Reglen har dermed i selve affattelsen fået form af en afvejningsregel, og ved afvejningen af de konfliktende interesser har den enkelte medlemsstat efter Domstolens praksis en vis skønsmargin (»margin of appreciation«).
(...)
- Side 100 -
...frihedsrettigheder, der er »en nødvendig og selvfølgelig forudsætning for et demokrati«, men det udelukker ikke, at staten fastsætter restriktioner »til beskyttelse af andre væsentlige interesser«. Sådanne må dog »ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for en sådan beskyttelse, jf. herved også Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11«.
- Side 102 -
Både grundlovens § 78 og de internationale konventioner forpligter statslige organer til ikke at foretage indgreb i foreningsfriheden. Statslige myndigheder må f.eks. ikke forbyde dannelsen af faglige organisationer, medmindre det er nødvendigt for at varetage grundlæggende demokratiske hensyn eller beskytte andre grundlæggende rettigheder.
- Side 104 -
Grundlovens § 78 giver alle borgere i det danske samfund ret til foreningsfrihed. Bestemmelsen forbyder kun staten at foretage indgreb i foreningsfriheden, mens den ikke har direkte virkning mellem parterne i private retsforhold, herunder lønmodtagere og arbejdsgivere på det private arbejdsmarked.
(...)
...bestemmelser om foreningsfrihed allerede var opfyldt i dansk ret, dels ved grundlovens § 78 om foreningsfrihed, dels ved den faktiske tilstand i Danmark.33. Se RT 1950-51, tillæg A, sp. 3839, og 1954-55, tillæg A, sp. 627 ff. Ratificeringen af ILO-konventionerne gav derfor ikke anledning til at gennemføre en særlig lovgivning om fagforeningsfrihed i Danmark.
- Side 106 -
...foreningsfriheden er at sikre borgerne fri adgang til at stifte og indmelde sig i foreninger. Denne frihed følger direkte af ordlyden af grundlovens § 78, stk. 1, og menneskerettighedskonventionens artikel 11, stk. 1. Tilsvarende gælder de specifikke konventioner om fagforeningsbeskyttelse, f.eks. ILO-konvention nr. 87, artikel 2, og socialpagtens artikel 5.
(...)
- Side 107 -
...til at oprette og slutte sig til forbund eller sammenslutninger af forbund, herunder til internationale sammenslutninger. I Danmark er det almindeligt, at organisationerne på både arbejdsgiver- og lønmodtagerside er opbygget efter en »koncernmodel« med flere organisationslag, f.eks. lokale fagforeninger, landsdækkende forbund og én hovedorganisation.
(...)
...Staten kan hverken forbyde dannelsen af foreninger i almindelighed eller foreninger på bestemte områder. Den kan f.eks. ikke forbyde dannelse af nye faglige organisationer inden for fag, hvor der allerede findes organisationer. På tilsvarende vis kan staten f.eks. ikke forbyde privat og offentligt ansatte at organisere sig i de samme organisationer.
(...)
...78, stk. 2-4. Bestemmelserne blev anvendt til at tvangsopløse Den Internationale Arbejderforening for Danmark, jf. U1874.479. På dagens arbejdsmarked spiller denne mulighed ingen praktisk rolle i forhold til faglige organisationer, og en sådan ulovliggørelse og tvangsopløsning skal tillige iagttage bl.a. menneskerettighedskonventionens artikel 11.
...enkelte borger mod statslige myndigheders indgreb i foreningsfriheden. Bestemmelsen pålægger til gengæld ikke staten at sikre private en vis beskyttelse mod organisationsfjendtlig aktivitet fra andre private. Den danske stat er til gengæld folkeretligt forpligtet til at beskytte lønmodtagere mod organisationsfjendtlig adfærd fra (private) arbejdsgivere.
- Side 114 -
...fastsætte generelle grænser for konfliktrettens udøvelse og kan gribe ind i (forbyde) konflikt i konkrete sammenhænge uden at komme i konflikt med grundlovens § 78. Et sådant lovindgreb vil heller ikke være i konflikt med grundlovens § 73 om ejendomsretten, jf. til illustration U1987.1H om et lovindgreb i en konflikt om praktiserende lægers honorarer.
(...)
...organisationer ikke kan støtte egentlige faglige rettigheder på artikel 11, jf. f.eks. dom af 6. februar 1976 i sag 5589/72, Schmidt and Dahlström (præmis 34 og 36) om en mulig konfliktret. Domstolen sammenfattede sin årelange, faste praksis således i dom af 2. juli 2002 i sag 30668/96, Wilson & The National Union of Journalists m.fl. (præmis 42):
- Side 118 -
Et andet væsentligt spørgsmål er, om staten har pligt til at behandle faglige organisationer lige. Grundlovens § 78 giver ikke foreninger et krav på ligebehandling, men kravet følger i et varierende omfang af internationale konventioner.
- Side 120 -
...78 og langt hovedparten af de internationale konventioner, at de efter ordlyden kun omfatter en ret til at danne og tilslutte sig foreninger. De eneste to undtagelser er artikel 20 i FN’s verdenserklæring fra 1948 og artikel 11 i EU’s fællesskabspagt om lønmodtagernes grundlæggende rettigheder fra 1989, som begge har status af politiske erklæringer.
(...)
...påståede fortrinsbehandling af organiserede, jf. U1986.898H og U1997.1508H. Det fremgår af en kommentar fra en af de deltagende dommere i U1986.898H, at Højesteret tillagde forarbejderne i forbindelse med 1953-revisionen betydelig vægt ved fortolkningen af grundlovens § 78.1616. Se Erik Riis i U1987.B53 ff. i en kommentar til U1986.898H (HT-konflikten).