Kommissionens forordning (EU) 2023/1067 af 1. juni 2023 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsområde på visse kategorier af specialiseringsaftaler finder tilsvarende anvendelse på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3. Dog finder forordningens artikel 6, 8 og 9 ikke anvendelse.
Alle henvisninger i forordningen til »traktatens artikel 101, stk. 1« skal forstås som en henvisning til »konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3«, og alle henvisninger til »traktatens artikel 101, stk. 3« skal forstås som en henvisning til »konkurrencelovens § 8, stk. 1«.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan inddrage fritagelsen, hvis styrelsen i et konkret tilfælde konstaterer, at en aftale m.v., der er omfattet af fritagelsen efter denne bekendtgørelse, alligevel har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i konkurrencelovens § 8, stk. 1, og navnlig hvis det relevante marked er stærkt koncentreret, og konkurrencen allerede er beskeden, f.eks. på grund af andre markedsdeltageres respektive markedsstillinger, forbindelser med andre markedsdeltagere som følge af parallelle specialiseringsaftaler eller forbindelser mellem parterne og andre markedsdeltagere.
I perioden fra den 1. september 2023 til den 30. juni 2025 finder forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3, ikke anvendelse på aftaler m.v., der allerede var i kraft den 31. august 2023, og som ikke opfylder betingelserne for fritagelse efter denne bekendtgørelse, men som den 31. august 2023 opfyldte betingelserne for fritagelse efter bekendtgørelse nr. 64 af 28. januar 2011 om gruppefritagelse for visse kategorier af specialiseringsaftaler.