Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
-
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til loven, og i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til § 16 og § 17, stk. 2.
-
2) handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til loven,
-
3) undlader at udlevere eller indsende den dokumentation eller afgive de oplysninger, herunder oplysninger og dokumentation m.v. opbevaret i elektronisk form, som den pågældende har pligt til at afgive eller indsende i henhold til § 16 og § 17, stk. 1,
-
4) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til fiskerfartøjer, jordbrugsbedrifter, forskningsinstitutioner eller virksomheder m.fl., som har modtaget tilsagn om tilskud efter loven, jf. § 17, stk. 1, eller
-
5) undlader at yde kontrolmyndigheden vejledning og bistand ved kontrollens gennemførelse efter § 17, stk. 2.
Stk. 2 I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der fastsættes i henhold til reglerne.
Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.