I de treårige gymnasiale uddannelser samt i tekniske og merkantile eux-forløb kan institutionens leder for enkelte elever eller grupper af elever tilrettelægge projektperioden i henholdsvis studieretningsprojektet, studieområdeprojektet og erhvervsområdeprojektet mere fleksibelt end forudsat i læreplanerne. En fravigelse af læreplanen efter 1. pkt. forudsætter, at en opfyldelse af betingelserne i læreplanen om projektperioden konkret og i væsentligt omfang vanskeliggøres for den enkelte elev eller gruppe af elever som følge af nye eller genindførte foranstaltninger mod covid-19, som institutionen er nødt til at iværksætte, herunder foranstaltninger for at imødekomme sundhedsfaglige anbefalinger, som omfatter institutionen, eller fordi den enkelte elev af sundhedsmæssige grunde i relation til covid-19 er vurderet til ikke at skulle møde fysisk frem til nødundervisning eller almindelig undervisning på institutionen.
§ 19