Bekendtgørelsen udpeger internationale naturbeskyttelsesområder og fastsætter regler for administrationen af områderne. Bekendtgørelsen udpeger følgende internationale naturbeskyttelsesområder:
-
1) Fuglebeskyttelsesområder.
-
2) Habitatområder.
-
3) Ramsarområder.
Stk. 2 Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det sammenhængende europæiske, økologiske netværk, som betegnes Natura 2000.
Stk. 3 Bekendtgørelsen fastsætter bindende forskrifter til myndighederne om planlægning og administration, der berører internationale naturbeskyttelsesområder i henhold til EF-habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, og Ramsarkonventionens artikel 3, stk. 1.
Stk. 4 Bekendtgørelsens § 5 om råstofplanlægning og §§ 6-11 om administration præciserer, hvilke hensyn myndighederne skal tage.
Stk. 5 Miljøstyrelsen udarbejder oversigter, der viser de kendte forekomster af de arter og naturtyper, som er nævnt i § 4, stk. 2. Der udarbejdes en oversigt for hvert af de udpegede områder.