Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelser i naturbeskyttelsesloven:
-
1) Afgivelse af påbud og nedlæggelse af forbud efter naturbeskyttelseslovens § 11, stk. 1 og 2, § 26, stk. 3, og § 26 a, stk. 3.
-
2) Udarbejdelse af regler om sejlads efter naturbeskyttelseslovens § 29.
Stk. 2 Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven:
-
1) Udarbejdelse af støjhandlingsplaner efter regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 14 a.
-
2) Udarbejdelse af affaldsplaner efter miljøbeskyttelseslovens § 47, stk. 2.
Stk. 3 Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelser i vandløbsloven:
-
1) Udarbejdelse og vedtagelse af vandløbsregulativer efter vandløbslovens § 12.
-
2) Udarbejdelse og revision af vandløbsregulativer efter vandløbslovens § 14.
-
3) Fastsættelse af bestemmelser om private vandløbs skikkelse eller vandføringsevne efter vandløbslovens § 15.
-
4) Fastsættelse af bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse efter vandløbslovens § 36.
-
5) Vedtagelse af vandløbsrestaurering efter vandløbslovens § 37.
-
6) Beslutning om oprettelse af offentlige pumpeanlæg efter vandløbslovens § 39.
-
7) Fastsættelse af flodemål for opstemningsanlæg efter vandløbslovens § 49.
Stk. 4 Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelser i vandforsyningsloven:
-
1) Indsatsplaner efter § 13 i vandforsyningsloven.
-
2) Udarbejdelse af regler om indretningen, placeringen, og vedligeholdelsen af vandindvindingsanlæg, om forsyningsanlæg og om vandanlæg efter § 56 i vandforsyningsloven.
Stk. 5 Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelser i lov om jagt og vildtforvaltning:
-
1) Oprettelse og nedlæggelse af vildtreservater efter § 33 og § 36 i lov om jagt og vildtforvaltning.
-
2) Påbud efter § 38 i lov om jagt og vildtforvaltning.
Stk. 6 Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelse i havmiljøloven:
-
1) Udarbejdelse af beredskabsplaner efter § 35 i havmiljøloven.
-
2) Udpegning af nødområder og udarbejdelse af nødområdeplaner efter regler udstedt i medfør af § 37, stk. 1 og 2, i havmiljøloven.
Stk. 7 Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelse i råstofloven:
-
1) Udarbejdelse af råstofplaner efter råstoflovens § 5 a.
Stk. 8 Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende bestemmelser i miljøvurderingsloven i relevant omfang i relation til bestemmelser, der er nævnt i stk. 1-7:
-
1) Screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om en plan eller et program.
-
2) Godkendelse eller vedtagelse efter miljøvurderingslovens § 13 af en plan eller program.