Kapitel 1 1 Almindelige bestemmelser
Ved et halvlederprodukt forstås i denne lov ethvert produkt på slut- eller mellemtrinnet, som
-
1) udgøres af et materialelegeme, der indbefatter et lag af halvledermateriale,
-
2) har et eller flere andre lag af ledende, isolerende eller halvledende materiale placeret i et forud fastlagt tredimensionalt mønster og
-
3) udelukkende eller sammen med andre funktioner er beregnet til at udføre en elektronisk funktion.
Stk. 2 Ved et halvlederprodukts topografi forstås i denne lov en række sammenhørende billeder, der, uanset hvordan de måtte være fikseret eller kodet, repræsenterer det tredimensionale mønster af de lag, som halvlederproduktet består af, og i hvilken række hvert enkelt billede repræsenterer en del af eller hele mønstret af en overflade af halvlederproduktet på et hvilket som helst forarbejdningstrin.
Den, der frembringer en topografi til et halvlederprodukt, eller den, til hvem frembringerens ret er overgået, kan erhverve eneret til at råde over topografien.
Stk. 2 Topografien skal være resultatet af frembringerens egen intellektuelle indsats og må ikke være almindelig inden for halvlederindustrien. Består topografien af elementer, der er almindelige inden for halvlederindustrien, er topografien kun omfattet af loven, hvis kombinationen af disse elementer opfylder betingelserne i 1. pkt.
Ved erhvervsmæssig udnyttelse af en topografi forstås i denne lov udbud, salg, leje, leasing eller anden erhvervsmæssig distribution af topografien eller af et halvlederprodukt, der er fremstillet ved hjælp af topografien.
Stk. 2 Udnyttelse i fortrolig sammenhæng anses ikke som erhvervsmæssig udnyttelse efter § 4, stk. 1, nr. 3, og § 5, for så vidt der ikke sker nogen yderligere distribution til tredjemand. Udnyttes en topografi i fortrolig sammenhæng i henhold til EØF-traktatens artikel 223, stk. 1, litra b, anses dette dog som erhvervsmæssig udnyttelse.
Eneret kan erhverves af
-
1) en fysisk person, der har frembragt topografien, og som er statsborger eller har bopæl i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber,
-
2) en fysisk person, som er statsborger eller har bopæl i en medlemsstat, eller en juridisk person, der driver erhvervsmæssig virksomhed i en medlemsstat, når topografien er frembragt af en person, der er ansat hos den pågældende eller frembragt på bestilling af denne, medmindre det er eller må anses aftalt, at eneretten tilkommer frembringeren,
-
3) en fysisk eller juridisk person som nævnt i nr. 2, når den pågældende af rettighedshaveren har fået eneret til at udnytte topografien erhvervsmæssigt overalt i Fællesskaberne og den første erhvervsmæssige udnyttelse af topografien sker i en medlemsstat,
-
4) den, som har overtaget retten efter en af de fysiske eller juridiske personer, som er nævnt under nr. 1-3.
Stk. 2 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at eneret kan erhverves og indehaves af andre fysiske og juridiske personer end nævnt i stk. 1.
Eneret kan kun erhverves, såfremt ansøgning om registrering af topografien er indleveret til Patent- og Varemærkestyrelsen senest 2 år efter den dag, da topografien første gang blev udnyttet erhvervsmæssigt.
Stk. 2 Eneretten stiftes på det første af følgende tidspunkter:
-
1) den dag, da topografien første gang udnyttes erhvervsmæssigt, eller
-
2) den dag, da ansøgning om registrering af topografien indleveres til Patent- og Varemærkestyrelsen.
Stk. 3 Eneretten ophører, når 10 år er forløbet fra udgangen af det kalenderår, i hvilket eneretten blev stiftet, jf. stk. 2.
Stk. 4 Er der forløbet 15 år fra den dag, da topografien første gang blev fikseret eller kodet, uden at ansøgning om registrering af topografien er indleveret til Patent- og Varemærkestyrelsen, og uden at topografien har været udnyttet erhvervsmæssigt, kan eneret ikke længere erhverves.
Eneretten til en topografi indebærer, at andre end den berettigede kun med dennes samtykke må
-
1) eftergøre topografien, herunder fremstille et halvlederprodukt ved hjælp af topografien,
-
2) udnytte topografien erhvervsmæssigt, jf. § 3, stk. 1, eller
-
3) importere topografien eller et halvlederprodukt, der er fremstillet ved hjælp af topografien, med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse.
Stk. 2 Eneretten omfatter ikke
-
1) erhvervsmæssig udnyttelse eller import med dette formål af en topografi eller af et halvlederprodukt, der er fremstillet ved hjælp af topografien, når topografien eller halvlederproduktet af rettighedshaveren eller med dennes samtykke er bragt i omsætning i en stat, som er medlem af De Europæiske Fællesskaber,
-
2) eftergørelse, som sker med henblik på analyse og vurdering af eller undervisning i selve topografien eller de begreber, processer, systemer eller teknikker, der er indeholdt i topografien, eller
-
3) handlinger i forbindelse med frembringelse af en topografi, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, og som er frembragt på grundlag af en analyse og vurdering af en anden topografi.
Stk. 3 En person, som har erhvervet et halvlederprodukt uden at vide eller have grund til at formode, at produktet indeholdt en beskyttet topografi, kan fortsat udnytte det pågældende produkt på rimelige vilkår, der aftales mellem parterne.
Kapitel 2 1 Registrering m.v.
Erhvervsministeren fastsætter regler om form og indhold for ansøgning om registrering. For ansøgningen skal der betales et gebyr.
Hvis retten til en registreret topografi overgår til en anden, eller hvis nogen opnår licens, herunder tvangslicens, indføres dette efter anmodning i registeret.
Patent- og Varemærkestyrelsen skal ophæve registreringen af en topografi, hvis det godtgøres, at de betingelser, som er nævnt i § 2, stk. 2, § 4 eller § 5, stk. 1 og 4, ikke er opfyldt.
Er der indgivet ansøgning om registrering af en topografi, og godtgør nogen over for Patent- og Varemærkestyrelsen, at den pågældende og ikke ansøgeren er berettiget til topografien, skal Patent- og Varemærkestyrelsen overføre ansøgningen til den berettigede, såfremt denne anmoder om det. For behandlingen af anmodningen betales et gebyr.
Stk. 2 Har en anden end den, der er berettiget hertil, opnået registrering af en topografi, kan registreringen ved dom overføres til den berettigede.
Stk. 3 Stk. 1 og 2 kan kun påberåbes af den, der selv opfylder lovens betingelser for at opnå eneret.
Stk. 4 Den, der i medfør af stk. 2 får frakendt registreringen, og som i god tro her i landet har udnyttet topografien, jf. § 6, stk. 1, eller truffet væsentlige forberedelser hertil, er berettiget til mod rimeligt vederlag og i øvrigt på rimelige vilkår at fortsætte den påbegyndte eller iværksætte den planlagte udnyttelse med bibeholdelse af dennes almindelige karakter. Sådan ret tilkommer under samme forudsætninger også indehavere af registrerede licensrettigheder.
Stk. 5 Rettigheder i henhold til stk. 4 kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori de udnyttes, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
Kapitel 2 A Gebyrer
For ansøgning om registrering af en topografi til et halvlederprodukt betales 1.500 kr., jf. § 8.
Stk. 2 For behandling af anmodning om overførelse af ansøgning betales 1.000 kr., jf. § 11.
Stk. 3 Gebyrer indbetalt i henhold til stk. 1 eller 2 tilbagebetales ikke, når betalingen er foretaget rettidigt.
Stk. 4 Gebyrer, der ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge, at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.
Stk. 5 Afviser Patent- og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med behandlingen.
Stk. 2 Patent- og Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført i § 12 a i overensstemmelse med den generelle pris- og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent- og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende gebyrer i en prisliste.
Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til dækning af omkostninger forbundet med Patent- og Varemærkestyrelsens administration af andre områder under styrelsens ressortområde, hvor der opkræves gebyrer.
Stk. 2 Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til Nævnenes Hus til dækning af omkostninger forbundet med Ankenævnet for Patenter og Varemærker.
Kapitel 3 1 Tvangslicens
Udbydes et halvlederprodukt ikke i rimeligt omfang af rettighedshaveren trods tilbud om passende vederlag, kan Sø- og Handelsretten meddele tredjemand tvangslicens til at udføre de handlinger, som er nævnt i § 6, stk. 1.
Stk. 2 Sø- og Handelsretten fastsætter vilkår for tvangslicensen, herunder vederlagets størrelse. Hvis forholdene ændrer sig væsentligt, kan retten på begæring af hver af parterne ophæve licensen eller fastsætte nye vilkår for denne.
Kapitel 4 1 Erstatning, strafansvar m.v.
Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en eneret i henhold til denne lov, skal betale
-
1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og
-
2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.
Stk. 2 Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3 I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade.
Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at eksemplarer af topografien eller halvlederprodukter, der er fremstillet ved hjælp af topografien, og som krænker eneretten i henhold til denne lov, skal
-
1) tilbagekaldes fra handelen,
-
2) endeligt fjernes fra handelen,
-
3) tilintetgøres,
-
4) udleveres til den forurettede eller
-
5) ændres på en nærmere angiven måde.
Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende produkter.
Stk. 3 Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod.
Stk. 4 Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.
Stk. 5 Retten kan efter påstand give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte produkter, materialer, redskaber el.lign. i enerettens beskyttelsestid eller en del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis
-
1) krænkeren hverken har handlet forsætligt eller uagtsomt,
-
2) foranstaltningerne efter stk. 1 ville skade krænkeren uforholdsmæssigt meget og
-
3) et rimeligt vederlag er tilstrækkeligt.
I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 14 eller 15, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2 Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-
1) forsætlig overtræder § 6, stk. 1,
-
2) i forbindelse med ansøgning om registrering, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2 Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådan bødeansvar.
Stk. 3 Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 4 Påtale sker ved den forurettede.
Kapitel 5 1 Klage
Afgørelser, som Patent- og Varemærkestyrelsen har truffet i henhold til denne lov, kan indbringes for et ankenævn, som nedsættes af erhvervsministeren. Fristen for at indbringe en afgørelse er 2 måneder fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Nævnet kan se bort fra fristen, når særlige grunde taler for det.
Stk. 2 Erhvervsministeren fastsætter regler om ankenævnets sammensætning og forretningsorden og om betaling af gebyrer.
Stk. 3 Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4 Afgørelser truffet af Patent- og Varemærkestyrelsen kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger. Ønskes en afgørelse indbragt for domstolene, må sag anlægges senest 2 måneder fra den dag, ankenævnets afgørelse er meddelt den pågældende.