Kapitel 4 1 Afvikling af offentligt hasardspil i turneringsform
Offentlige hasardspilsturneringer skal afvikles under ledelse af en person, et selskab eller en forening (den ansvarlige bevillingshaver), der skal have bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform på det sted, hvor den offentlige hasardspilsturnering afvikles, jf. §§ 6-8.
Stk. 2 Det påhviler den ansvarlige bevillingshaver at sikre, at offentlige hasardspilsturneringer gennemføres lovligt.
Den ansvarlige bevillingshaver skal underrette tilsynsmyndigheden om tidspunktet for den eller de planlagte offentlige hasardspilsturneringer.
Stk. 2 Underretning efter stk. 1 skal gives, senest 14 dage inden den offentlige hasardspilsturnering begynder.
Den ansvarlige bevillingshaver skal, inden der gives mulighed for tilmelding til den offentlige hasardspilsturnering, have udfærdiget en redegørelse for spillereglerne og beregningen af præmiesummerne ved den offentlige hasardspilsturnering.
Stk. 2 Redegørelsen skal meddeles til dem, der begærer det.
Den ansvarlige bevillingshaver skal ved tilmeldingen registrere spillernes navne, adresser og fødselsdatoer.
Stk. 2 Inden spillet i den offentlige hasardspilsturnering påbegyndes, skal den ansvarlige bevillingshaver kontrollere de tilstedeværende spilleres identitet og sikre, at ingen, der ikke er tilmeldt, deltager i spillet.
Stk. 3 Enhver tilstedeværende skal på begæring fra den ansvarlige bevillingshaver eller tilsynsmyndigheden forevise legitimation.
Den ansvarlige bevillingshaver eller, hvis der er tale om et selskab eller en forening, en repræsentant herfor skal være til stede på det sted, hvor offentlige hasardspilsturneringer finder sted, så længe der spilles.
Stk. 2 Den ansvarlige bevillingshaver eller, hvis der er tale om et selskab eller en forening, repræsentanten herfor må ikke beskæftige sig med andet end afviklingen af offentlige hasardspilsturneringer, så længe der spilles, og må ikke deltage som spiller i offentlige hasardspilsturneringer.
Som betaling for deltagelse i en offentlig hasardspilsturnering må opkræves ét samlet beløb fra hver af de deltagende spillere. Dette beløb må ikke overstige 400 kr. for en enkelt offentlig hasardspilsturnering. Såfremt der afvikles mere end én turnering pr. dag, må betalingen for disse tilsammen ikke overstige 400 kr.
Stk. 2 Der må ikke i forbindelse med en offentlig hasardspilsturnering opkræves andre beløb af de deltagende spillere end det, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3 Det beløb, der er nævnt i stk. 1, skal være betalt senest ved påbegyndelsen af den offentlige hasardspilsturnering.
Stk. 4 Tilsynsmyndigheden kan fastsætte vilkår for betalingen efter stk. 3.
Spillernes betalinger for deltagelse i en offentlig hasardspilsturnering udgør turneringspuljen. Der må ikke indgå andre midler i turneringspuljen end spillernes betalinger for deltagelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 2 Turneringspuljen for en enkelt offentlig hasardspilsturnering må ikke overstige 20.000 kr., jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3 Uanset stk. 2 kan tilsynsmyndigheden i helt særlige tilfælde meddele tilladelse til, at turneringspuljen overstiger 20.000 kr. En sådan tilladelse må dog højst meddeles fire gange årligt for hver bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform.
Stk. 4 Uanset stk. 1 og 2 kan der indgå sponsorpræmier i turneringspuljen. Den samlede markedsværdi af sponsorpræmierne må ikke overstige 5.000 kr. i en enkelt offentlig hasardspilsturnering. Såfremt der afvikles mere end én turnering pr. dag, må den eller de sponsorerede præmier tilsammen ikke overstige 5.000 kr. En sponsor må ikke deltage som spiller i eller beskæftige sig med afviklingen af den turnering, hvori sponsorpræmien indgår.
Stk. 2 Den samlede gevinst til én enkelt spiller i en offentlig hasardspilsturnering må højst udgøre halvdelen af turneringspuljen.
Stk. 3 Uanset stk. 1 må der udredes højst en fjerdedel af turneringspuljen til dækning af umiddelbare omkostninger i forbindelse med afvikling af den offentlige hasardspilsturnering. I beregningen efter 1. pkt. må sponsorpræmier ikke indgå. Der må dog ikke af turneringspuljen udredes vederlag el.lign. til den ansvarlige bevillingshaver.
Stk. 4 Indtil 5 pct., dog maksimalt 500 kr., fra turneringspuljen, jf. stk. 1, kan overføres til en ranglisteturneringsfinale. Kvalifikationen til ranglisteturneringsfinalen skal foregå over mindst 10 turneringer samt mindst 4 uger, og finalen skal afholdes senest 3 måneder efter første kvalifikationsturnering.
Alle betalinger til og fra turneringspuljen skal overføres mellem konti i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Betalinger til dækning af umiddelbare omkostninger i forbindelse med afvikling af offentlige hasardspilsturneringer kan foretages kontant.
Den ansvarlige bevillingshaver skal, senest 2 måneder efter at den offentlige hasardspilsturnering er afsluttet, udfærdige et regnskab for den offentlige hasardspilsturnering.
Stk. 2 I regnskabet skal hver enkelt betaling til og fra turneringspuljen dokumenteres med angivelse af beløbets størrelse og dato for betalingen. Hvis der indgår sponsorpræmier i turneringspuljen, skal opgørelsen af præmiernes markedsværdi fremgå af regnskabet, og regnskabet skal indeholde identitetsoplysninger om sponsoren. Er sponsoren en fysisk person, skal regnskabet indeholde navn, adresse og fødselsdato. Er sponsoren en juridisk person, skal regnskabet indeholde navn, adresse og cvr-nummer. Ved kontooverførsel skal det fremgå af regnskabet, hvilken konto der er overført til eller fra. Hvis der er foretaget kontant betaling, skal der til regnskabet sikres bilag, som dokumenterer betalingen.
Stk. 3 I forbindelse med regnskabet skal opbevares oplysninger om samtlige deltagende spilleres navne, adresser og fødselsdatoer.
Stk. 4 I forbindelse med regnskabet skal endvidere opbevares den redegørelse for spilleregler og præmiesummer, som er nævnt i § 14.
Skatteministeren kan fastsætte regler om turneringerne og afviklingen af disse, herunder regler for udformning og indlevering af regnskaber, kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for lovens gennemførelse, informationsforpligtelser og spillemyndighedens mærkningsordninger, herunder at de kan gøres obligatoriske.