Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt som ansvarlig bevillingshaver afvikler offentligt hasardspil i turneringsform uden at sikre, at bestemmelserne i §§ 2-5 og 12-14, § 15, stk. 1 og 2, §§ 16 og 17, § 18, stk. 1, 2 og 4, § 19, § 20, stk. 1, og §§ 21 og 22 overholdes.
Stk. 2 Den, der undlader at forevise legitimation som foreskrevet ved § 15, stk. 3, straffes med bøde.
Stk. 3 Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende efter § 24 er forpligtet til at give, eller forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger i forbindelse med ansøgning om bevilling efter denne lov.
Stk. 4 I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 5 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.