Forsvarsministeren eller den myndighed, ministeren bemyndiger dertil, og politiet kan mod behørig legitimation uden retskendelse foretage de undersøgelser af et skib, der er nødvendige for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet, såfremt der fra skibet er sket eller er fare for udtømning eller udledning, som er i strid med loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, eller som omfattes af § 58. Der er herunder adgang til at fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande uden vederlag. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres. Undersøgelsen må ikke medføre unødig forsinkelse eller unødig udgift for skibet.
Stk. 2 For så vidt angår platforme tilkommer de i stk. 1 nævnte beføjelser miljøministeren eller den myndighed, ministeren bemyndiger dertil, og politiet.