Transportministeren kan fastsætte regler om sikring af havnefaciliteter og havne. Transportministeren kan herunder bestemme, at opgaver vedrørende sikring af havnefaciliteter og havne i nærmere bestemt omfang kan udføres af private.
Stk. 2 Transportministeriets ansatte og andre, der medvirker ved udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner, og som modtager oplysninger i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1, er under ansvar efter straffelovens §§ 152 - 152 e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplysningerne, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Oplysningerne kan videregives til udenlandske myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks internationale forpligtelser.