Kapitel VII 1 Særlige bestemmelser
Grundens ejer er ansvarlig for opfyldelsen af de ejendommen påhvilende hegnsforpligtelser.
Stk. 2 Er en jordlod udlejet eller bortforpagtet, uden at der i leje- eller forpagtningskontrakten er truffet bestemmelse om hegnspligten, påhviler hegnenes vedligeholdelse brugeren.
Stk. 3 Pålægges der ejendommen pligt til rejsning af nyt hegn, kan ejeren forlange, at brugeren forrenter udgiften herved med 4 pct. p.a.
Overtrædelse af de i § 18, stk. 6, 2. pkt., og stk. 7, samt § 19, stk. 7, fastsatte bestemmelser eller et af hegnsynet i henhold til § 18, stk. 8, udstedt påbud, straffes med bøder.
Stk. 2 Overtræder nogen bestemmelserne i § 19, stk. 1 og 9, kan hegnsynet pålægge vedkommende fremtidig at holde sig disse bestemmelser efterrettelig. Undladelse af at efterkomme et sådant pålæg straffes med bøder.