Sager efter §§ 14, 17 og 18 indbringes for Københavns Byret, hvis udlændingen afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af denne lovs § 1 a, stk. 4.
Stk. 2 Bestemmer retten, at en sag, som er indbragt for Københavns Byret i medfør af stk. 1, skal behandles mundtligt, kan retten træffe bestemmelse om, at retsmødet gennemføres ved anvendelse af telekommunikation med billede.
Stk. 3 Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede efter stk. 2, kan udlændingens advokat møde i retten eller deltage ved anvendelse af telekommunikation med billede fra et andet sted end udlændingen.
Stk. 4 Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede efter stk. 2, kan anklagemyndigheden møde i retten eller deltage i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede.