Et høstpantebrev, der vedrører leverancer i tiden 1. januar til 31. juli, forfalder til indfrielse den herefter førstkommende 1. oktober. Et høstpantebrev, der vedrører leverancer i tiden 1. august til 31. december, forfalder til indfrielse den 1. oktober det følgende år.
Stk. 2 Såfremt begæring om udlæg ikke er indgivet til fogden inden den førstkommende 1. januar efter forfaldsdagen, bortfalder fortrinsretten. En måned efter fortrinsrettens bortfald sletter dommeren pantebrevet af personbogen samt noteringen i tingbogen foretaget i medfør af § 6, stk. 2, sidste pkt.