Tilsynsmyndigheden kan meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om, at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger, hvis et husdyrbrug, husdyranlæg eller gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg, som ikke er godkendt eller tilladt efter §§ 16 a eller 16 b, godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11 eller 12 eller godkendt efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening.
Stk. 2 Tilsynsmyndigheden kan endvidere meddele påbud om ophør eller begrænsning af aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold.
I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation (LBK nr. 520 af 1/5 2019) er den ændring, der følger af § 2, nr. 11, i lov nr. 497 af 22/5 2018, ved en fejl ikke indarbejdet.
Bliver tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af et af de husdyrbrug eller anlæg, der er nævnt i stk. 1, opmærksom på forhold, som kan forventes at medføre krav om begrænsning af den ansvarlige for driften forurening eller forbud mod den ansvarlige for driften drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette over for den ansvarlige for driften.