Husdyrbrugloven § 69b

Denne konsoliderede version af husdyrbrugloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Lov nr. 1572 af 20. december 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019,
som ændret ved lov nr. 2192 af 29. december 2020, lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022, lov nr. 1590 af 28. december 2022, lov nr. 407 af 25. april 2023, lov nr. 419 af 25. april 2023, lov nr. 176 af 27. februar 2024 og lov nr. 322 af 2. april 2024

§ 69b

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt.

Stk. 2 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og den til enhver tid gældende nationale e-id-løsning el.lign.

Stk. 3 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4 Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk. 4.