Forvalteren af en trust eller personen, der varetager en tilsvarende stilling i et lignende juridisk arrangement, som skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 46 a, skal underrette personer og virksomheder, der i medfør af denne lov skal udføre kundekendskabsprocedurer, om sin status og rettidigt give oplysninger om trustens eller det lignende juridiske arrangements ejerforhold, når forvalteren eller personen, der varetager en tilsvarende stilling, etablerer forretningsforbindelser eller udfører lejlighedsvise transaktioner på vegne af trusten eller det lignende juridiske arrangement, som overstiger størrelsesgrænserne, jf. § 10.
Stk. 2 Modtager Erhvervsstyrelsen indberetninger om uoverensstemmelser efter § 15 a i forhold til de registrerede oplysninger om en trusts eller et lignende juridisk arrangements reelle ejere, foretager Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af forholdet, jf. § 46 a, stk. 7, og § 46 e, stk. 1.
Stk. 3 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er den ændring, der følger af § 1, nr. 49, i lov nr. 553 af 07. maj 2019, ved en fejl blevet indarbejdet i stedet for den ændring, der følger af § 1, nr. 12, i lov nr. 1563 af 27. december 2019. § 1, nr. 49, i lov nr. 553 af 07. maj 2019 er ophævet, jf. § 17, nr. 1, og § 18, stk. 1, i lov nr. 1563 af 27. december 2019. Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med undersøgelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en meddelelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-system. Forvalteren eller personen, der varetager en tilsvarende stilling, skal have mulighed for at gøre indsigelse mod indberetningen, forinden denne offentliggøres, medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen om indberetning derved forspildes.