Hvidvaskloven § 65

Denne konsoliderede version af hvidvaskloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

Lov nr. 651 af 8. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. juni 2024,
som ændret ved lov nr. 481 af 22. maj 2024 og lov nr. 1666 af 30. december 2024

Spillemyndigheden
§ 65

Spillemyndigheden påser, at udbydere af spil omfattet af § 1, stk. 1, nr. 19, og filialer, distributører og agenter her i landet af sådanne udenlandske virksomheder og personer overholder loven, de regler, der er udstedt i medfør heraf, og love og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Dette gælder dog ikke overholdelse af § 36.

Stk. 2 Udbydere af spil skal give spillemyndigheden de oplysninger, der er nødvendige for myndighedens virksomhed.

Stk. 3 Spillemyndigheden kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til udbydere af spil med henblik på at indhente oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 4 Udbydere af spil, hvor spilsystemet ikke er placeret her i landet, skal give spillemyndigheden adgang til spilsystemet ved hjælp af fjernadgang el.lign.

Stk. 5 Spillemyndigheden skal samarbejde med de kompetente tilsynsmyndigheder i et andet EU- eller EØS-land, når udbydere af spil, der er under tilsyn i et andet EU- eller EØS-land, udbyder spil her i landet, eller når udbydere af spil omfattet af § 1, stk. 1, nr. 19, udbyder spil i andre EU- eller EØS-lande.

Stk. 6 Tilsynsmyndigheder i et andet EU- eller EØS-land kan efter forudgående aftale med spillemyndigheden foretage tilsynsbesøg i de her i landet beliggende butikker, hvor der udbydes spil for spiludbydere, som er etableret i det pågældende land. Spillemyndigheden kan deltage i tilsynsbesøget som nævnt i 1. pkt. Modsætter en butik som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent udenlandsk myndigheds tilsyn, kan undersøgelsen kun foretages med spillemyndighedens medvirken.