Kapitel 17 Adgang til fødevarevirksomheder for kæle- og servicedyr m.v.
Fødevarevirksomheder kan tillade kæle- og servicedyr adgang til kundeområder i butikker og serveringsområder i restauranter og lignende, når virksomheden sikrer, at en sådan adgang ikke giver anledning til kontaminering af fødevarerne.
Stk. 2 Vagthunde kan have adgang til en fødevarevirksomhed. Det er fødevarevirksomhedens ansvar at sikre, at en sådan adgang ikke giver anledning til kontaminering af fødevarerne.
Stk. 3 Arbejdsdyr, der er specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver, f.eks. bekæmpelse af skadedyr eller organoleptisk undersøgelse af fødevarer, kan have adgang til fødevarevirksomheder, når dette sker i forbindelse med en professionel aktørs arbejde. Det er fødevarevirksomhedens ansvar at sikre, at sådan adgang ikke giver anledning til kontaminering af fødevarerne.
Stk. 4 Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning tillade, at kæle- og servicedyr gives adgang til produktionsområder i fødevarevirksomheden. Fødevarestyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen.