Virksomheder, der indsamler eller forarbejder rå komælk modtaget fra primærproducenter under skærpet overvågning, jf. § 16, skal sikre, at der mindst ugentligt udtages repræsentative, ordinære stikprøver af rå komælk, som analyseres med fastlagt, ordinær frekvens, der som minimum opfylder bilag 2. Prøverne skal udtages ved indsamling i tankvogn eller ved levering til en fødevarevirksomhed.
Stk. 2 Såfremt den i stk. 1 nævnte stikprøve udtages og analyseres af en i Danmark beliggende virksomhed, skal der ikke udtages yderligere stikprøver af rå komælk fra samme tank på den givne primærbedrift.
Stk. 3 Virksomheden skal stille samtlige analyseresultater til rådighed for Fødevarestyrelsen.