Kapitel 6 1 Samarbejde, rådgivning og elevfordeling m.m.
En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Institutionerne samarbejder med andre institutioner, der er godkendt efter loven, og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser.
Stk. 2 Som led i samarbejdet danner institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal.
Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådet koordinerer endvidere fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Stk. 2 Med henblik på at understøtte regionens udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 5, bortset fra ungdomsuddannelser, som finder sted på private hf-kurser og private gymnasieskole, samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådet opgave dog af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3 De institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere af den i stk. 5, nr. 5, nævnte ungdomsuddannelse i regionen, samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, om den i stk. 1 nævnte koordinering.
Stk. 4 Samarbejdet efter stk. 3 mellem de institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-4, nævnte uddannelser, og regionsrådet foregår dog gennem gymnasiesamarbejdet, som er nævnt i § 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Stk. 5 Koordineringen omfatter:
-
1) Uddannelsen til almen studentereksamen.
-
2) Uddannelsen til hf-eksamen.
-
3) Uddannelsen til merkantil studentereksamen.
-
4) Uddannelsen til teknisk studentereksamen.
-
5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.
Stk. 6 § 8, stk. 2-4 og 6, om kapacitetsfastsættelse og §§ 11 b-12 og 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen samt uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Regionsrådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen for de i § 34 a, stk. 5, nr. 3-5, nævnte uddannelser og for uddannelsen til international baccalaureate.
Stk. 2 Regionsrådet afgiver efter høring af den berørte institution indstilling til børne- og undervisningsministeren om, hvorvidt en institution eller en afdeling bør nedlægges, hvis den efter iværksættelse af en genopretningsplan, jf. § 30 c, de efterfølgende 2 år ikke har opnået en andel af førsteprioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den eller de pågældende uddannelser.
Uanset bestemmelser i denne lov om fastsættelse af institutioners kapacitet kan følgende institutioner ikke optage elever i 1. g eller på 1. hf til skoleåret 2022/23 på de angivne udbud af gymnasial uddannelse:
-
1) AARHUS TECH på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. For begge uddannelsers vedkommende på institutionens afdeling i Tilst.
-
2) NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN – Københavns erhvervs- og gymnasiale uddannelser på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen og den 3-årige uddannelse til merkantil studentereksamen. For begge uddannelsers vedkommende på institutionens afdelinger i Ishøj.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren yder et særtilskud til institutioner omfattet af stk. 1.
Stk. 3 Bestyrelsen for en institution omfattet af stk. 1 skal udarbejde en udviklingsplan for anvendelsen af særtilskuddet, jf. stk. 2. Udviklingsplanen skal dække hele den treårige periode, hvortil der udbetales særtilskud. Udviklingsplanen, der skal godkendes af børne- og undervisningsministeren, skal senest den 1. april 2022 sendes til Børne- og Undervisningsministeriet.
Regionsrådet kan godkende en institution efter denne lov til, at institutionen eller en afdeling under institutionen er et profilgymnasium. Til et profilgymnasium kan ansøgere, der er relevante for profilen, opnå forrang til at få reserveret en foreløbig plads på institutionen eller afdelingen som profilelev. En institution eller afdeling skal have en særlig stærk faglig profil for at blive godkendt som profilgymnasium. Regionsrådet kan ved godkendelsen og løbende fastsætte og ændre et loft over institutionens eller afdelingens andel af profilelever. Regionsrådet kan tilbagekalde en godkendelse efter 1. pkt.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte et loft over andelen af profilelever på en institution eller afdeling, ændre loftet over andelen af profilelever, som regionsrådet har fastsat, suspendere optaget af profilelever på institutionen eller afdelingen i 1 eller flere år eller tilbagekalde institutionens godkendelse som profilgymnasium.
Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for institutionernes ansøgning og regionsrådets godkendelse til profilgymnasium, herunder om kriterier og vilkår for godkendelse, loft for antal profilelever, tilbagekaldelse af godkendelse, krav til faglige rammer og frister.
Der nedsættes et råd for deltagere i uddannelse ved hver institution for erhvervsrettet uddannelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om valg af rådene og disses virksomhed. Rådet udpeger repræsentanter for deltagere i uddannelse til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for deltagerne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor deltagernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning.
Ministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser på Bornholm.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner fravige denne lov med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde mellem og sammenlægning af institutioner for forberedende grunduddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm.