Loven omfatter institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Institutionerne er selvejende og godkendt af børne- og undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter aftale med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi, gennemføre erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, jf. kapitel 4 og 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a og 3 b i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Institutionerne kan i særlige tilfælde give erhvervsrettet uddannelse på niveauet for mellemlange videregående uddannelser. En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan udbyde adgangskurser, jf. lov om erhvervsuddannelser. En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at udbyde valgfag for elever på 7.-9. klassetrin og varetage visse valgfag, forløb og aktiviteter på folkeskolerne og om at varetage 10·-klasseundervisning, jf. folkeskoleloven. En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan endvidere indgå overenskomst med en skole om at tilrettelægge og varetage undervisning af skolens elever svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en institution inden for den offentlige forvaltning også kan udbyde almengymnasial uddannelse.
Stk. 2 Institutioner godkendt efter denne lov eller andre institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser, kan godkendes af børne- og undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at etablere uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen eller at optage et bestemt antal elever. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse
Stk. 3 Institutionen skal i sit samlede virke under et og i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.
Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om
-
1) uddannelserne,
-
2) adgang til uddannelserne,
-
3) kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen,
-
4) kvalifikationskrav til lærere,
-
5) klager til institutionen fra deltagere i uddannelse, herunder om klagefrist og om, at omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter.
Stk. 5 Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 4, nr. 1, kan børne- og undervisningsministeren bestemme, at uddannelsesaktiviteten ikke godkendes som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.
Stk. 6 Institutioner, der er nævnt i stk. 1, kan efter overenskomst med en eller flere kommunalbestyrelser varetage undervisning af elever i 7.-9. og 10. klasse med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, jf. folkeskolelovens § 22 a, stk. 1. Institutioner med ledig kapacitet skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen stille kapaciteten til rådighed herfor.