Uanset bestemmelser i denne lov om fastsættelse af institutioners kapacitet kan følgende institutioner ikke optage elever i 1. g eller på 1. hf til skoleåret 2022/23 på de angivne udbud af gymnasial uddannelse:
-
1) AARHUS TECH på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. For begge uddannelsers vedkommende på institutionens afdeling i Tilst.
-
2) NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN – Københavns erhvervs- og gymnasiale uddannelser på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen og den 3-årige uddannelse til merkantil studentereksamen. For begge uddannelsers vedkommende på institutionens afdelinger i Ishøj.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren yder et særtilskud til institutioner omfattet af stk. 1.
Stk. 3 Bestyrelsen for en institution omfattet af stk. 1 skal udarbejde en udviklingsplan for anvendelsen af særtilskuddet, jf. stk. 2. Udviklingsplanen skal dække hele den treårige periode, hvortil der udbetales særtilskud. Udviklingsplanen, der skal godkendes af børne- og undervisningsministeren, skal senest den 1. april 2022 sendes til Børne- og Undervisningsministeriet.