Inddrivelsesomkostningsbekendtgørelsen § 4

Denne konsoliderede version af inddrivelsesomkostningsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling

Bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 423 af 28. maj 2009, bekendtgørelse nr. 105 af 31. januar 2013, bekendtgørelse nr. 476 af 24. maj 2016 og bekendtgørelse nr. 719 af 3. juni 2024

§ 4

Har fordringshaveren selv forestået inddrivelsen af fordringen, kan fordringshaveren kræve betaling for rimelige udgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale med skyldneren (frivilligt forlig) og til administration heraf. Dette gælder dog kun, hvis der forinden er sendt en rykkerskrivelse til skyldneren med angivelse af, at manglende betaling inden en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen af rykkerskrivelsen vil kunne medføre, at der pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger, og det i øvrigt har været relevant at iværksætte de pågældende inddrivelsesskridt.

Stk. 2 Det i stk. 1, 1. pkt., nævnte betalingskrav kan ikke overstige det beløb, som er fastsat i bekendtgørelsens bilag 2. Dette gælder dog ikke, hvis fordringshavers rimelige og relevante omkostninger faktisk overstiger dette beløb. 2. pkt. finder ikke anvendelse i forhold til en aftale som nævnt i rentelovens § 7, stk. 1.