Forfattere: Eva Ersbøll, Gunnar Homann, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, Niels Henrik Larsen, Ulla Iben Nørgaard, Bettina Spang og Jens Vedsted-Hansen
Udgivelsesdato: 07. december 2020
ISBN: 9788757449020
Bemærk, at § 3 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 3, om det har en betydning.
- Side 302 -
Indfødsretslovens § 3, stk. 1, indeholder, jf. § 3, stk. 2, og § 3, stk. 3, regler om nordiske statsborgeres erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring. Erklæringsreglerne gælder således kun for udenlandske statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige.
(...)
- Side 303 -
Reglen i indfødsretslovens § 3, stk. 3, gennemfører den nordiske aftales artikel 5, om at aftaleparterne skal gennemføre bestemmelser, hvorefter en statsborger i ét nordisk land kan erhverve statsborgerskab i et andet nordisk land ved at afgive en erklæring herom.
(...)
Indfødsretslovens § 3, stk. 2, omfatter ligeledes nordiske statsborgeres ret til at opnå statsborgerskab i et andet nordisk land end deres eget, men er en unik dansk regel.
(...)
...tap af norsk statsborgerskap, s.180. Den nordiske aftale fra 2002 om beregning af bopælstid på grundlag af bopæl i andre nordiske lande, se BKI nr. 36 af 27. november 2003, omfattede ikke længere Sverige, og i den seneste aftale er det gjort fakultativt for de nordiske lande, om de vil ligestille bopæl i et andet nordisk land med bopæl i eget land.
- Side 304 -
Efter den særegne danske bestemmelse i indfødsretslovens § 3, stk. 2, kan unge nordiske statsborgere, der er socialiseret gennem opvækst her i landet, opnå dansk indfødsret ved erklæring, hvis de
(...)
Reglen i indfødsretslovens § 3, stk. 2, om unges erhvervelse af indfødsret ved erklæring på grundlag af socialisering gennem opvækst i landet går tilbage til Indfødsretsforordningen af 1776, og den videreførtes ved indfødsretsreformerne i 1898, 1925 og 1950, jf. ovenfor i afsnittene 3.1, 3.2. og 3.3.
(...)
- Side 305 -
...være en forudsætning for at opnå dansk indfødsret«. Efter Dansk Folkepartis opfattelse var målet med lovændringen også »at gøre fuld alvor af grundlovens § 44«.9898. Ibid., s. 581 ff. Synspunktet om, at der skulle være en modsætning mellem erklæringsreglen og grundlovens § 44 bygger på en misforståelse. Det var en klar forudsætning ved 1849-grund-
- Side 307 -
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 3, kan nordiske statsborgere opnå dansk indfødsret, hvis de
(...)
...stk. 3, blev efter nordisk aftale introduceret i 1950-loven dels for at lette presset på naturalisationssystemet og dels som udtryk for samhørigheden mellem de nordiske lande. Der kan rejses spørgsmål om det rimelige i, at reglen forskelsbehandler nordiske statsborgere på grundlag af, hvordan de har opnået deres statsborgerskab, sml. herved også med
- Side 316 -
...overgangsordningen i loven om dobbelt statsborgerskab gælder det imidlertid, at barnet ikke må være idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af indfødsretten og afgivelse af erklæringen.128128. Se udlændinge- og integrationsministerens svar af 9. januar 2020 på Folketingets Indfødsretsudvalgs spørgsmål nr. 18 til L 83, FT 2019-20.
- Side 369 -
...naturalisation fra herfødte statsløse, som i alderen 18-21 år havde et konventionsmæssigt krav på indfødsret, skulle de pågældende optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, selv om de ikke opfyldte de almindelige naturalisationsbetingelser.283283. Se om 2004-ændringen: L 138 (2003/1) forslag til lov om ændring af indfødsretsloven, pkt. 3.1.2.