Indkvarteringsloven § 18

Denne konsoliderede version af indkvarteringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Indkvartering

Lov nr. 91 af 29. marts 1924,
som ændret ved lov nr. 64 af 27. marts 1929, lov nr. 475 af 22. december 1939, lov nr. 137 af 20. april 1959, lov nr. 162 af 27. maj 1964 og lov nr. 175 af 30. april 1969

§ 18

Bestemmelserne om ekstraordinær indkvartering kommer til anvendelse, når militære styrker skal indkvarteres udenfor deres garnison, samt ved indkvartering af det personale, der udsendes af generalstaben til topografiske arbejder.

Stk. 2 I sådanne tilfælde skal der på begæring af vedkommende militære myndighed ved den civile øvrigheds mellemkomst af ejere og brugere af faste ejendomme på det sted, hvor indkvarteringen skal foregå, ydes de militære styrker følgende fornødenheder:

  • 1. Kvarter - med eller uden bespisning - til samtlige til den militære styrke hørende personer samt skrivestuer,

  • 2. staldrum til samtlige til den militære styrke hørende heste,

  • 3. vagt- og arrestlokaler, værksteder, magasiner m.m.,

  • 4. sygelokaler,

  • 5. samlings- og øvelsespladser,

alt således som det nærmere er bestemt i denne lov eller fastsat ved de med hjemmel i denne udstedte administrative bestemmelser, og mod den godtgørelse fra staten, som fastsættes i denne lov.

Stk. 3 Bestemmelserne om ekstraordinær indkvartering kommer også til anvendelse, når militære styrker, der indkaldes i anledning af formering af sikringsstyrke eller mobilisering, skal indkvarteres i den kommune, hvor de har garnison, forsåvidt styrken og de til samme hørende heste m.m. ikke kan anbringes i kvarterer og staldrum m.m., som er tilvejebragt af kommunen i henhold til §§ 2, første stk., og 6, første stk., jfr. tredie stk. i nævnte paragraffer.

Stk. 4 Bestemmelserne om ekstraordinær indkvartering finder ikke anvendelse på enkeltrejsende militærpersoner. jfr. dog første stk. i slutningen.