Indkvarteringsloven § 30

Denne konsoliderede version af indkvarteringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Indkvartering

Lov nr. 91 af 29. marts 1924,
som ændret ved lov nr. 64 af 27. marts 1929, lov nr. 475 af 22. december 1939, lov nr. 137 af 20. april 1959, lov nr. 162 af 27. maj 1964 og lov nr. 175 af 30. april 1969

§ 30

De ekstraordinære indkvarteringsydelser rekvireres af vedkommende militære myndighed hos kommunalbestyrelsen.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen tilvejebringer derefter de omhandlede indkvarteringsydelser ved ligning på de personer, der som ejere, lejere eller i anden egenskab har rådighed over lokaler eller arealer som de udkrævede.

Stk. 3 Det bør herved iagttages, at indkvarteringsbyrden fordeles så vidt muligt ligeligt på alle de nævnte personer i forhold til størrelsen af disse lejligheder og udenomsplads samt under hensyn til andre omstændigheder, som herved er egnede til at komme i betragtning.

Stk. 4 Ingen er under ekstraordinær indkvartering forpligtet til at afgive lokaler eller genstande, som han behøver til daglig uundværlig brug. Det samme gælder, hvis afsavnet i væsentlig grad griber forstyrrende ind i hans næring.

Stk. 5 Indkvartering med bespisning kan kun finde sted hos personer, der fører selvstændig husholdning.