De kommunale kaserneetablissementer, der i medfør af de hidtil gældende regler om kommunernes indkvarteringsforpligtelser er stillet til forsvarets rådighed, overtages den 1. april 1959 af staten. Overtagelsen finder sted på de mellem vedkommende kommunalbestyrelse og staten derom aftalte vilkår. De respektive købesummer udredes - for så vidt de ikke erlægges kontant ved statsovertagelsen eller berigtiges ved statens indtræden i de af kommunerne til kaserneformål optagne lån - i løbet af højst 10 år med mindst 1/20 halvårligt, første gang den 1. april 1959. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med 6 pct. p.a. Staten er berettiget til med 3 måneders varsel til en 1. april eller 1. oktober at opsige restgælden helt eller delvis.
Stk. 2 De med overtagelsen forbundne udgifter afholdes af statskassen og bevilges på finansloven. Dokumenter, udskrifter, attester etc., der udfærdiges i forbindelse med statsovertagelsen, er fritaget for stempel- og tinglysningsafgifter samt for alle andre afgifter til det offentlige.