Kapitel 2 1 Tilladelseskrav m.v.
En indsamling kan først iværksættes, når Indsamlingsnævnet har givet tilladelse til indsamlingen, jf. dog § 4, stk. 1. Ved ansøgning om tilladelse til en indsamling skal formålet med indsamlingen anføres. Indsamlingsnævnet foretager i forbindelse med ansøgningen en kontrol af det oplyste formål med indsamlingen, jf. § 10.
Stk. 2 Indsamlingsnævnet kan afslå en ansøgning om tilladelse efter stk. 1, hvis forhold ved tidligere indsamlinger giver anledning til at formode, at loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven ikke vil blive fulgt. Indsamlingsnævnet kan desuden tilbagekalde en tilladelse efter stk. 1, hvis nævnet, efter at tilladelsen er givet, bliver bekendt med forhold, som kan føre til afslag efter 1. pkt.
Stk. 3 Indsamlingsnævnets tilladelse til en indsamling efter stk. 1 har gyldighed i 1 år, medmindre det fremgår af tilladelsen, at tilladelsen er afgrænset til en kortere periode.
Stk. 4 Indehaveren af en indsamlingsplatform skal sikre, at en indsamling, der oprettes på platformen, har fået tilladelse fra Indsamlingsnævnet efter stk. 1 eller § 4, stk. 1.
Stk. 5 Når en indsamling efter stk. 1 er afsluttet, skal der indsendes regnskab for indsamlingen til Indsamlingsnævnet.
Indsamlingsnævnet kan efter ansøgning meddele tilladelse for 3 år ad gangen til at foretage indsamlinger, hvis ansøgeren er en organisation, der er godkendt efter ligningsloven som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, og organisationen har eksisteret i mindst 3 år.
Stk. 2 Ansøgningen skal indeholde
-
1) oplysninger om navn og adresse på organisationen, herunder hvem der kan tegne organisationen,
-
2) oplysninger om, på hvilken måde organisationen foretager indsamlinger,
-
3) oplysninger om, til hvilke formål indsamlede midler anvendes,
-
4) organisationens vedtægter og
-
5) organisationens seneste årsregnskab.
Stk. 3 Indsamlingsnævnet foretager i forbindelse med ansøgningen en kontrol af de oplyste formål, jf. § 10.
Stk. 4 Organisationen skal meddele Indsamlingsnævnet, hvis organisationens godkendelse nævnt i stk. 1 bortfalder, eller hvis forholdene omfattet af stk. 2, nr. 1-4, ændres.
Stk. 5 Organisationen skal indsende årsregnskab til Indsamlingsnævnet. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om, hvilke indsamlinger organisationen har foretaget, herunder indsamlingsresultatet for de enkelte indsamlinger.
Stk. 6 Organisationen skal på en for offentligheden let tilgængelig måde oplyse, hvilke indsamlinger der er iværksat.