Loven gælder ikke for følgende:
-
1) Private indsamlinger, hvorved forstås indsamlinger, hvor opfordringen rettes til indsamlerens bekendte eller til fysiske eller juridiske personer, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet.
-
2) Indsamlinger af brugte ting af ringe værdi.
-
3) Indsamlinger, der udelukkende finder sted ved indendørs gudstjenester eller møder, og som forestås af vedkommende trossamfund eller mødearrangør.
-
4) Indsamlinger til støtte for politiske partier.
-
5) Almennyttige lotterier.
Stk. 2 Uanset stk. 1, nr. 4, må indsamlinger til støtte for politiske partier ikke finde sted som hus- og gadeindsamlinger.