Kommunalbestyrelsen skal anse en udlænding omfattet af § 16, stk. 3, for at være jobparat i de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for den pågældende, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, jf. §§ 23 b og 23 c.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for udlændingen visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat. Ved visitationen efter 1. pkt. finder de regler om visitation, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende anvendelse.