Udlændinge- og integrationsministeren nedsætter repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd.
Stk. 2 Hvert af de i § 42 nævnte integrationsråd vælger hvert fjerde år blandt de i § 42, stk. 3, nævnte medlemmer et medlem til repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd. I kommuner uden integrationsråd kan kommunalbestyrelsen udpege et medlem til repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd. Repræsentantskabets opgave er at vælge 5 medlemmer til Det Nationale Integrationsråd. Repræsentantskabets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Stk. 3 Udlændinge- og integrationsministeren drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd og for mødeledelsen.
Stk. 4 Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om valg af og forretningsorden for repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd. Bekendtgørelse om forretningsorden for Repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd Bekendtgørelse om valg og udpegning af medlemmer til Repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd og Repræsentantskabets valg af medlemmer til Det Nationale Integrationsråd