En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som referenceland, og som har tilladelse til at markedsføre alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter, i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, og som ønsker at markedsføre disse fonde til professionelle investorer i Danmark, kan påbegynde denne markedsføring fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder i forvalterens referenceland har underrettet forvalteren om, at de har fremsendt en fyldestgørende anmeldelse og en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med den pågældende investeringsstrategi, til Finanstilsynet i henhold til reglerne i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.
Stk. 2 Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om markedsføringen omhandlet i stk. 1.