Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en kapitalforening eller en AIF-SIKAV træffes af andelsklassens investorer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2. Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en AIF-værdipapirfond træffes af bestyrelsen for fondens forvalter. Hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.
Stk. 2 Har en andelsklasse aldrig haft investorer, kan bestyrelsen for foreningen eller forvalteren for AIF-værdipapirfonden træffe beslutning om afvikling af andelsklassen.