Hvis Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i overensstemmelse med reglerne i artikel 47 i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde fremsætter en anmodning herom, kan Finanstilsynet
-
1) forbyde markedsføring i Danmark af andele i alternative investeringsfonde, der er fra et tredjeland,
-
2) forbyde markedsføring i Danmark af andele i alternative investeringsfonde, der forvaltes af en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland,
-
3) pålægge forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland restriktioner, for så vidt angår disses forvaltning af en alternativ investeringsfond, i tilfælde af en for høj grænseoverskridende risikokoncentration på et konkret marked og
-
4) pålægge forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland restriktioner, for så vidt angår disses forvaltning af alternative investeringsfonde, såfremt fondenes aktiviteter potentielt udgør en vigtig kilde til modpartsrisiko for et kreditinstitut eller andre systemisk relevante institutioner.
Stk. 2 Finanstilsynet kan anmode Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om at genoverveje sine afgørelser efter artikel 47 i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.