Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 66e

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Lov nr. 598 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024,
som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, lov nr. 481 af 22. maj 2024, lov nr. 1602 af 17. december 2024, lov nr. 1666 af 30. december 2024 og lov nr. 1668 af 30. december 2024

Videregivelse af oplysninger
§ 66e

En formidler skal hurtigst muligt videregive følgende oplysninger fra udstederen til en aktionær eller til en tredjepart, som er udpeget af aktionæren:

  • 1) Oplysninger, som udsteder er forpligtet til at give en aktionær, jf. § selskabslovens § 49 a, stk. 4, for at sætte aktionæren i stand til at udøve aktionærrettigheder, og som er rettet til alle aktionærer med aktier i den pågældende klasse, eller

  • 2) en meddelelse om, hvor på selskabets hjemmeside oplysningerne findes, hvis oplysninger nævnt i nr. 1 er til rådighed for aktionærerne på udsteders hjemmeside.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, når en udsteder sender oplysningerne eller en meddelelse efter stk. 1 direkte til alle sine aktionærer eller til en tredjepart udpeget af aktionærerne.

Stk. 3 Når der er mere end én formidler i en kæde af formidlere skal oplysningerne, jf. stk. 1 og § 66 f, hurtigst muligt videregives formidlerne imellem, medmindre oplysningerne kan sendes direkte af formidleren til aktionæren eller til en tredjepart, som er udpeget af aktionæren.