Investeringsforeningsloven Kapitel 1

Denne konsoliderede version af investeringsforeningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om investeringsforeninger m.v.

Lov nr. 597 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024,
som ændret ved lov nr. 1666 af 30. december 2024 og lov nr. 1668 af 30. december 2024

Kapitel 1 1 Anvendelsesområde
§ 1

Denne lov finder anvendelse på kollektive investeringsordninger, der er danske UCITS.

Stk. 2 Danske UCITS omfatter:

  • 1) Investeringsforeninger.

  • 2) Selskaber for investering med kapital, der er variabel (SIKAV’er).

  • 3) Værdipapirfonde.

Stk. 3 Danske UCITS kan være:

  • 1) Masterinstitutter.

  • 2) Feederinstitutter.

  • 3) Pengemarkedsforeninger, pengemarkeds-SIKAV’er og pengemarkedsfonde.

  • 4) Korte pengemarkedsforeninger, korte pengemarkeds-SIKAV’er og korte pengemarkedsfonde.

Stk. 4 Kapitel 4 og §§ 29, 161, 162, 167-171, 178, 179, 182 og 184-187 finder anvendelse på udenlandske UCITS’ markedsføring her i landet.

Stk. 5 §§ 48 a-48 d finder alene anvendelse på investeringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab.