Investeringsforeningsloven § 148

Denne konsoliderede version af investeringsforeningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om investeringsforeninger m.v.

Lov nr. 597 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024,
som ændret ved lov nr. 1666 af 30. december 2024 og lov nr. 1668 af 30. december 2024

§ 148

Uanset spredningsreglen i § 147, stk. 1, nr. 4, kan en afdeling dog investere op til 100 pct. af afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 4, såfremt beholdningen består af værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter fra mindst seks forskellige emissioner og værdipapirerne eller pengemarkedsinstrumenterne fra en og samme emission ikke overstiger 30 pct. af afdelingens formue.

Stk. 2 Såfremt muligheden i stk. 1 anvendes, må en afdeling ikke investere i andre finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.