Investeringsforeningsloven § 149

Denne konsoliderede version af investeringsforeningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om investeringsforeninger m.v.

Lov nr. 597 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024,
som ændret ved lov nr. 1666 af 30. december 2024 og lov nr. 1668 af 30. december 2024

§ 149

Uanset de spredningsgrænser, der er fastsat i § 147, kan en afdeling investere op til 20 pct. af afdelingens formue i aktier eller obligationer, der er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, såfremt investeringerne ifølge den danske UCITS’ vedtægter har til formål at kopiere bestemte aktie- eller obligationsindeks, som godkendes af Finanstilsynet til dette formål.

Stk. 2 Finanstilsynet kan godkende et aktie- eller obligationsindeks, såfremt indekset

  • 1) har en tilstrækkelig varieret sammensætning,

  • 2) udgør et passende benchmark for det marked, som det refererer til, og

  • 3) offentliggøres på en passende måde.

Stk. 3 Finanstilsynet kan give tilladelse til, at grænsen i stk. 1 kan forhøjes op til 35 pct. af en afdelings formue, når det er berettiget på grund af usædvanlige markedsforhold. Finanstilsynet kan kun tillade investeringer op til denne grænse for en emittent eller emittenter i en koncern.

Stk. 4 En afdeling skal, inden 1 måned efter at der er sket ændringer i det indeks, som kopieres, tilpasse sin beholdning af aktier eller obligationer til ændringerne. Hvis det indeks, som den danske UCITS eller afdelingen kopierer, ophører, skal den danske UCITS inden 6 måneder enten have gennemført ændringer af sine vedtægter, således at de kopierer et nyt indeks, eller påbegynde afviklingen af afdelingen.

Stk. 5 Ved investeringer efter stk. 1 og 3 finder §§ 157 og 158 anvendelse.