Investeringsforeningsloven § 159

Denne konsoliderede version af investeringsforeningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om investeringsforeninger m.v.

Lov nr. 597 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024

§ 159

De i § 139, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af grunde, som en dansk UCITS eller afdeling heraf ikke har indflydelse på, eller som følge af at en afdeling udnytter tegningsrettigheder knyttet til instrumenter, der indgår i afdelingens formue.

Stk. 2 Såfremt de i § 139, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde som nævnt i stk. 1 og disse overskridelser ikke nedbringes senest 8 bankdage efter overskridelsen, skal den danske UCITS omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i dette tilfælde undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremt det er i investorernes interesse.